Niels Hausgaards hustru, Gitte Hausgaard, er død 75 år gammel.
Det bekræfter musikerens manager Frank Panduro i en pressemeddelelse, skriver eb.dk.
Gitte Hausgaard afgik ved døden torsdag efter længere tids sygdom.
Artiklen fortsætter under billedet …
Niels Hausgaard og Gitte Hausgaard til premiere på Hjørring revyen i 2011.
Foto: René Schütze
Hun skal bisættes i næste uge, og bisættelsen foregår i stilhed.
Klar til at optræde
Niels Hausgaard meldte via sin manager tidligere onsdag ud, at han var klar til at genoptage sin turné "Lad det nu ligge".
Den var ellers sat på pause på grund af alvorlig sygdom i familien.
Niels Hausgaard kan allerede opleves på scenen i aften, når han giver koncert i Musikhuset i Aarhus.
Også koncerten i Horsens senere på ugen bliver afviklet som planlagt.