Streaming15. april 2022

Stor streamingguide: 20 fede serier, der lander i april

Mangler du en god serie? Så er der nok at vælge i mellem i denne måned, hvor det vælter ind med nye spændende titler
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

April står i den grad i seriernes tegn. Kæmpestjerner som Nicole Kidman og Julia Roberts kan opleve i hvert sin spændende hovedrolle, mens Susanne Biers seneste instruktøreventyr åbner dørene for USAs førstedamer.

Og Apropos førstedamer, så er det også i denne måned, at Kardashian-klanens spritnye realityserie "The Kardashians" har premiere.

Se den store streamingguide nedenfor, hvor vi har samlet 20 titler, du ikke må gå glip af april.

1) Howards End

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/howardsend1_packshot_624bf12411959.jpg

(Foto: Viaplay)

Miniserien "Howards End" er muligvis ikke spritny, men den BAFTA-nominerede engelske serie er alligevel et kig værd.

Serien handler om Margaret Schlegel (Hayley Atwell), der modtager et brev fra sin søster Helen (Philippa Coulthard), der besøger familien Wilcox i Howards End. En misforståelse starter en række begivenheder, der påvirker livet for familierne Schlegel, Wilcox og Bast.

"Howards End" kan ses på Viaplay nu.

2) Eagles

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/1551451488.jpeg

Svenskerne har skruet en fjerde sæson sammen af den stærke fortælling om fem unge, der bor i en lille svensk by.

"Eagles" byder på solidt svenskerdrama om kærlighed, venskab og rivalisering - og ikke mindst om drømmene om en bedre fremtid.

Alle fire sæsoner af "Eagles" kan ses på DR TV nu.

3) Paris In Love

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mv5bymm2n2ewy2ytmmvhoc00zwmwlwi4odityzexmtcyndc3ywm5xkeyxkfqcgdeqwxiawftb250._v1_.jpg

Hotelarvingen Paris Hilton har brugt meget af sidste år på at gøre stor reklame for sit realityprogram "Paris In Love", og nu er der langt om længe blevet muligt for danskerne at se, hvordan man holder et vaskeægte prinsessebryllup.

Paris Hilton har nemlig fundet kærligheden, og det har hun valgt at dokumentere i serien, der leder hende hele vejen op ad kirkegulvet.

"Paris In Love" sæson et har premiere på C More den 5. april.

4) Tokyo Vice

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/tokyo-vice-trailer.jpg

En ambitiøs journalist fra Vesten arbejder på en avis i Tokyo, men tingene begynder at se noget anderledes ud, da han lægger sig ud med en af byens mest magtfulde mafiabosser.

"Tokyo Vice" er en krimidramaserie, der er skabt af den prisvindende J.T. Rogers. Og hvis man nørder helt igennem, så vil flere nok juble over, at mesterinstruktøren Michael Mann har fiflet med seriens første afsnit. Han står blandt andet bag "Miami Vice" og filmen "Heat".

Ansel Elgort ("West Side Story", "Baby Driver") spiller seriens hovedrolle, og det kunne være argument nok for at gå i gang.

"Tokyo Vice" har premiere på HBO Max den 8. april.

5) Wisting

https://imgix.seoghoer.dk/wisting_875_03.jpg
 Foto: Viaplay

Den succesfulde norske krimiserie "Wisting" er tilbage med sin tredje sæson.

Denne gang står Wisting over for en af sine mest dramatiske sager. Maggie Griffin vender tilbage for at hjælpe med efterforskningen, og sammen konfronterer de forbrydere, som udnytter de mest sårbare af os.

"Matrix"-stjernen Carrie-Anne Moss er blandt hovedrollerne i serien, ligesom du også kan opleve Mads Ousdal, Thea Green Lundberg og Lars Berge.

"Wisting" sæson tre har premiere på Viaplay den 10. april.

6) Joe vs Carole

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/joe-vs-carole-mitchell-mckinnon-1014x570.jpg

Hvem af os fulgte ikke troligt med i Netflix-vanvidsserien "Tiger King", der havde premiere i begyndelsen af 2020?

Nu er dokumentarserien over dem alle blevet til en drama- og komedieserie med "SNL"-stjernen Kate McKinnon i hovedrollen som kattedronningen Carole Baskin og John Cameron Mitchell som tigerkongen Joe Exotic.

"Joe vs Carole" sæson et har premiere på C More den 14. april.

7) Roar

https://imgix.seoghoer.dk/roar-tv-series-release-plot-and-cast.jpeg
 Foto: Apple TV+

Nicole Kidman spiller en af hovedrollerne i antologiserien "Roar", der er skabt af Liz Flahive og Carly Mensch, der også står bag hittet "GLOW". "Roar" er baseret på novellesamlingen fra 2018 af samme navn og består af i alt otte afsnit.

Serien lover drama med en vittig og til tider lidt skæv vinkel i et forsøg på at portrættere en række forskellige kvinders livsoplevelser og sætter fokus på, hvad det vil sige at være kvinde.

"Roar" sæson et har premiere på Apple TV+ den 15. april.

8) The First Lady

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/image.jpg

Susanne Bier er instruktøren bag "The First Lady", som er en stjernespækket fortælling om tre stærke og betydningsfulde amerikanske præsidentfruer.

Viola Davis spiller rollen som Michelle Obama, Michelle Pfeiffer spiller Betty Ford, og sidst men ikke mindst har vi Gillian Anderson ("The Crown", "Sex Education"), der spiller Eleanor Roosevelt.

Serien springer mellem de tre kvinder, der levede i hver deres tid, men én ting har de tilfælles: De er kvinden bag den mest magtfulde mand i verden.

"The First Lady" har premiere på Paramount+ den 18. april.

9) Bro & Jasmin

https://imgix.seoghoer.dk/6243f66b14780_thumbnail.jpg
 Foto: Discovery+

Den danske popsanger Bro og "Paradise"-baben Jasmin Victoria er det seneste kendispar, der har scoret sig et realityprogram.

Og det giver måske meget god mening, eftersom det ikke er længe siden, at Irina og Morten "Faustix" Olsen kunne meddele, at der ikke var flere afsnit af "The Olsens" i støbeskeen.

"Bro & Jasmin" sæson et har premiere på Discovery+ den 12. april.

10) The Kardashians

The Kardashians
 Foto: Disney+

Realityfamilien over dem alle er tilbage med deres spritnye serie "The Kardashians". Serien samler mere eller mindre om, hvor "Keeping Up With the Kardashians" slap.

Til gengæld virker Kourtney mere veloplagt og klar til at optage. Det skyldes måske, at hendes kæreste, Travis Barker, nu også er en del af familiens realityliv.

Som altid åbner Kardashian-klanen til familiens store opture, men i den grad også nedturene. Kim Kardashian skal skilles fra Kanye West, og det går ikke nemt for sig. Khloé kæmper med sit forhold til Tristan Thompson, og Kylie Jenner venter sit andet barn. Der er nok at tage fat på, når "The Kardashians" har premiere.

"The Kardashians" sæson et har premiere på Disney+ den 14. april.

11) Russian Doll

https://imgix.seoghoer.dk/russian_doll.jpg
 Foto: Netflix

"Orange Is the New Black"-stjernen Natasha Lyonne er tilbage som den røvsmarte new yorker og spiludvikler, Nadia. Hun drikker, ryger og knalder sig gennem livet. Men der er også lige det der glitch med, at hun bliver ved med dø.

Serien har vundet intet mindre end tre Emmy-priser for sin første sæson, der havde premiere i 2019, og er et spektakulært, røvsparkende drama.

"Russian Doll" sæson to har premiere på Netflix den 20. april.

12) The Dropout

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/scale.jpg

Du har muligvis hørt den vilde historie om den amerikanske iværksætter Elizabeth Anne Holmes. En bioteknolog, der formåede at tage røven på alt og alle og ultimativt dømt for bedrageri.

"The Dropout" fortæller den vilde historie om Elizabeth Holmes-sagen og har Amanda Seyfried ("Ted", "A Million Ways to Die in the West") i hovedrollen. Derudover kan du også se frem til at opleve stjerner som Stephen Fry, Bill Irwin, William H. Macy og Naveen Andrews i serien, der består af otte afsnit.

"The Dropout" sæson et har premiere på Disney+ den 20. april.

13) Selling Sunset

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/selling-sunset-season-5.png

Los Angeles, sol, lange ben, drinks, skænderier og gentagende forsøg på at sælge nogle af de dyreste og vildeste boliger i englenes by.

"Selling Sunset" har langt fra det hele, men hvis du craver godt amerikansk realitydrama, så er du kommet til det rette sted. Sæson fem byder med største sandsynlighed på et kig på det romantiske forhold mellem Chrishell Stause og hendes chef, Jason Oppenheim.

"Selling Sunset" sæsom fem har premiere på Netflix den 22. april.

14) Gaslit

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mv5botm1mzu1yzytmgyxms00ntbhlthimdatmzhjntqwytaxyjy5xkeyxkfqcgdeqxryyw5zy29kzs13b3jrzmxvdw._v1_.jpg

Oscar-vinderen Julia Roberts spiller hovedrollen i dramaserien "Gaslit". Serien sætter fokus på Watergate-skandalen i 1970'erne og forsøger at sætte sagen i et nyt lys.

Udover Julia Roberts kan du også opleve Erinn Hayes, Sean Penn, Patton Oswalt og Dan Stevens ("Beauty & the Beast") på rollelisten.

"Gaslit" sæson et har premiere på Viaplay den 24. april.

15) The Man Who Fell To Earth

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/the-man-who-messed-up-the-earth-teaser-chiwetel-ejiofor-leads-a-sci-fi-series.jpeg

Et godt sci-fi-drama mangler man næsten altid i sit liv, og der kommer "The Man Who Fell To Earth" ind i billedet.

Showtime-serien, der har Chiwetel Ejufor ("12 Years A Slave") i hovedrollen, handler om et væsen, der ankommer til Jorden fra det ydre rum på et særdeles kritisk tidspunkt i menneskets udviklingshistorie. Her må han stå ansigt til ansigt med sin fortid for at kunne bestemme menneskehedens fremtid.

"The Man Who Fell To Earth" sæson et har premiere på Paramount+ den 25. april.

16) The Last Kingdom

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/https_netflixlife.com_files_image-exchange_2018_08_ie_46374.jpeg

Historien om Alfred den Store, der forsvarer sit kongedømme imod fjenden fra Norden, fortsætter med seriens fjerde sæson.

Det er dog ikke just, fordi danske Netflix er på forkant med sagerne. Englænderne har takket være BBC allerede fat på seriens femte og sidste sæson, der havde premiere i marts måned. Det betyder dog heldigvis, at fans af "The Last Kingdom" har meget mere end blot fjerde sæson at se frem til.

"The Last Kingdom" sæson fire har premiere på Netflix den 26. april.

17) The Mystery of Marilyn Monroe: The Unheard Tapes

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/aaaabya31nhbwul8trpvdwxct_cbuckvcx6ewuzquzybfdfr6nfpbsfsmcszrln1pfocbbfvuf4jf-rfgjk8oh9ugnaffp2k.jpg

Dokumentarfilm om et af historiens absolut største filmikoner, Marilyn Monroe. Der herskede mystik, rygter og utallige konspirationsteorier omkring hendes død. Historier, der ofte har haft en tendens til at overskygge det talent, hun egentlig var.

"The Mystery of Marilyn Monroe: The Unheard Tapes" sætter brikkerne fra hendes sidste uger, dage og timer sammen for at give et nyt perspektiv på den skæbnesvangre nat, hvor hun mistede livet.

"The Mystery of Marilyn Monroe: The Unheard Tapes" har premiere på Netflix den 27. april.

18) Ozark

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ozark.jpg

Jason Bateman og Laura Dern er kommet til vejs ende i den dramaspækkede krimiserie "Ozark", der har taget Netflix-seere med storm siden sin premiere i 2017.

Sidste del af "Ozark" sæson fire har premiere på Netflix den 29. april.

19) The Offer

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/the-offer.png
 Foto: Paramount+

"The Offer" er en biografisk fortælling om historien bag instruktør Francis Ford Coppolas ikoniske mafiafilm "The Godfather" fra 1972.

På rollelisten gemmer sig blandt andre Miles Teller som Ruddy, Matthew Goode (Robert Evans), Juno Temple (Bettye McCartt), Giovanni Ribisi (Joe Colombo), Dan Fogler (Francis Ford Coppola), Burn Gorman (Charles Bluhdorn), Colin Hanks (Barry Lapidus) og Patrick Gallo (Mario Puzo).

"The Offer" sæson et har premiere på Paramount+ den 29. april.

20) Shining Girls

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/51b6d530-86d7-11ec-bb55-06f717f00e3e.cf_.jpg

"Handmaids Tale"-stjernen Elisabeth Moss spiller sammen med Wagner Moura hovedrollerne i den nye Apple TV+-serie "Shining Girls". Serien er en amerikanske thriller baseret på roman fra 2013 af samme navn

"Shining Girls" sæson et har premiere på Apple TV+ den 29. april.

Sponsoreret indhold