Kongelige12. april 2022

Mary mødtes med skandaleveninden: Hemmelig aleneferie

Mary benyttede sig af chancen for at se sine søskende og venner, som hun ikke har set i årevis
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I mere end to år har kronprinsesse Mary været forhindret i at rejse til Australien for at besøge sine søskende, mens det ligeledes har været noget nær umuligt for søstrene og broderen at rejse til Danmark for at sige hej til hende.

Årsagen er naturligvis coronanedlukningerne, for Australien var et af de lande, hvor restriktionerne var allerhårdest, hvilket betød et total stop for genforening med en stor del af familien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mary_27.jpg
 (Foto: René Schütze)

Kronprinsesse Mary, 50, har netop været på en hemmelig smuttur til Australien. (Foto: René Schütze)

Men Mary er netop kommet tilbage til Danmark efter en hemmelige aleneferie i Australien, hvor det ikke kun var hendes søskende, der stod på balkortet. Også skandaleveninden Amber Petty fik besøg af sin bedste veninde, da kronprinsessen var på et ugelangt ophold i sit fødeland.

Ren venindehygge

Veninderne blev spottet i Amber Pettys bil, da de var på en køretur, der blandt andet førte dem til en forretning, hvor Mary købte et koralfarvet sæt i to dele, ligesom hun var inde for at ose i flere andre butikker i kvarteret Brighton, der ligger sydøst for Melbourne, hvor Amber bor og arbejder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_2_17.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Skandaleveninden Amber Petty var en af dem, Mary ikke ville misse at mødes med under den korte tur. (Foto: Hanne Juul)

Og veninderne nåede også at føre hinanden up to date om deres liv, da de hyggede over en kop kaffe på en café i området.

Selv om Amber Petty flere gange har skabt skandaløse overskrifter på grund af sin tidligere romance til en rocker, så har Mary altid holdt hånden over sin ældste veninde. I de royale kredse er det ellers ud af vagten, hvis man skaber historier, der kan falde tilbage på de kongelige, men Amber er noget helt specielt i Marys liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_1_25.jpg
 (Foto: Ulla Aue)

Sammen i tykt og tyndt – Amber Petty var selvfølgelig også med, da Mary og Frederik blev gift i 2004. (Foto: Ulla Aue)

Holder sammen

Det var da også Amber, der var med på den meste af turen, da Mary sidst var i Australien i 2017, hvor hun også havde både Frederik og deres fire børn med, så poderne kunne lære mors fødeland at kende.

Men denne gang var det altså mors aleneferie, hvor der ikke skulle tages hensyn til børn eller andres ønsker for ferien.

Genforenet med familien

Efter at Mary havde krammet Amber og udvekslet historier fra deres liv siden, de sidst mødtes, gik turen til Hobart på Tasmanien, hvor hendes to søstre, Jane og Patricia, bor. Her skulle der også tales om, hvad der er sket, siden Mary sidst var hjemme i december 2017.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_3_17.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Under det officielle besøg sidste gang blev Mary modtaget som en dronning. Denne gang var det meget mere diskret. (Foto: Peter Grosen)

På de fire et halvt år er der sket meget i alles liv, og selv om Mary selvfølgelig kan tale med sine søskende via videoopkald, så er det ikke helt det samme som at sidde ansigt til ansigt.

Og hvis Mary var rigtig heldig, så sørgede hendes bror, John, for at flyve hjem til Tasmanien fra Perth i det vestlige Australien, hvor han arbejder for et mineselskab.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mary_4_11.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Jane, Patricia og John ser ikke meget til deres søster, der bor på den anden side af jorden. Men nu var der endelig besøg. (Foto: Hanne Juul)

Til gengæld måtte venner og familie acceptere, at det var en særdeles træt gæst, de fik besøg af. Jetlag er specielt slemt, når man rejser mod øst, så Mary har formentlig været godt ramt i den korte tid, hun var i sit fødeland.

Kongehuset har bekræftet, at Mary tog en tur til Australien udenfor den officielle kalender, og kronprinsessen skulle angiveligt være hjemme i Danmark igen efter den hårde smuttur, fordi hun bare måtte se sin australske familie efter så lang tids adskillelse.

Sponsoreret indhold