Jon Nørgaard beskyldt for dick-pics: - Det er sølle
Det er efterhånden en del år siden, at Jon Nørgaard var i sin seneste shitstorm, men nu er "Popstars"-vinderen havnet i en igen.
På de sociale medier bliver den 36-årige musiker beskyldt for at sende "dick-pics" til kvinder, som ikke har bedt om det. Nu har han så valgt selv at italesætte rygterne.
På sin Instagram-story han Jon Nørgaard valgt at gøre grin med dem, som skriver om ham og kommer med beskyldninger på det anonyme sladdermedie Reddit. Men han bliver også alvorlig.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det var sådan her, Jon brød igennem lydmyren. Med sang og charme vandt han "Popstars", men hurtigt gik karrieren i forfald pga. flere skandaler med vold og misbrug (Foto: Kristian Linnemann)
- Helt seriøst, så synes jeg sgu, det er lidt sølle at sidde og hænge folk ud på et forum, hvor man er anonym og kan påstå hvad som helst om hvem som helst, skriver Jon på sin Instagram-story.
- Det kan have store konsekvenser for dem, der skrives om, hvis rygter og løgne tager fart og spredes, tilføjer han.
Tager sit ansvar
Den tidligere popstjerne altoverskyggende budskab er, at folk skal stoppe med at sprede rygter og løgne på anonyme sladdersider. Det er der flere grunde til.
- Nogle af os har fået børn, som måske en dag vil Google vores navne og skal læse dette. Det er fint nok, at der skydes på mig. Jeg er hærdet og har prøvet værre, skriver Jon.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det 36-årige tidligere teenage-idol arbejder stadig med musik (Foto: Lars H. Laursen)
Jon bryder sig ikke om, at folk spreder rygter og løgne om ham, selv om han har prøvet sit af skandaler og shitstorms i løbet af karrieren.
- Alle mine gigantiske fuck ups – og der har været rigtig mange – står jeg fuldt ud til ansvar for, skriver han og fortsætter:
- Og ja, det kan sagtens være, der findes et billede af mig i Adam-kostume – eller det, der er værre – derude i cyberspace, sådan er det. Det er svært at lave om og gøre noget ved i dag.