Kendte8. april 2022

Ed Sheeran tager konsekvensen efter plagiat-retssag: Optager sin sangskrivning

Den britiske popmusiker optager hele processen, når han skriver tekster og komponerer sin musik. Det sker efter han netop har fået rettens ord for, at hittet ”Shape of You” ikke var kopieret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/edsheeran.jpg
 Foto: MEGA

Onsdag stod det klart, at Ed Sheerans kæmpehit ”Shape of You” hverken med overlæg eller gennem en ubevist handling kopierede en strofe, da han skrev sangen i 2015.

Sammen med medforfatter John McDaid og producer Steven McCutcheon blev han for fire år tilbage beskyldt for at have stjålet sangskriverne Sami Chokri og Ross O’Donoghues sang ”Oh Why”.

Og selvom han fik rettens ord for at han altså ikke har plagieret sangen, så sætter den slags sig hos Sheeran.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega838691_013.jpg
 Foto: MEGA

Sami Chokri er en af de kunstnere, der trak Ed Sheeran i retten for plagiat (Foto: MEGA)

Den 31-årige musiker fortæller nu ifølge Daily Mail, at han og hans team fremover har besluttet at optage hele processen fra den første node er sat på papir til den færdige sang ligger klar.

- Nu filmer jeg bare det hele. Alt er på film, siger han.

Afsløringen af Sheerans nye værn mod plagiatanklager i fremtiden kommer i forbindelse med et interview til Newsnight, hvor han desuden fortæller om et tidligere eksempel på lignende beskyldninger.

I 2017 gjaldt det hans hit ”Photograph”, hvilket fik popstjernen til at droppe lige netop den sang på setlisten til koncerter.

- Jeg stoppede simpelthen bare med at spille den. Jeg havde det mærkeligt med den. Den fik mig på en måde til at føle mig beskidt.

- Fremover, hvis vi møder sådan nogle påstande, så kan vi sige: ”Jamen her er optagelserne, dem kan I se, og så vil I opdage, at der ikke er noget at komme efter”, siger han.

”Shape of You” er den mest streamede sang nogensinde på Spotify.

Alle tre forfattere bag ”Shape of You” påstår, at de aldrig før sangskrivningen havde hørt om Chokri og O’Danaghues ”Oh Why”, selvom anklagerne fortæller, at de var i chok, da de første gang hørte den ekstremt populære sang i radioen.

Sponsoreret indhold