Nyheder8. april 2022

Præsenterer rekordstort overskud

State Drinks imponerer med nyt overskud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eriksen_state.jpg
 Foto: PR-foto

Energidrikken State Drinks lukrerer godt på at have frontfigurer som Christian Eriksen og Caroline Wozniacki, som også er en del af ejerkredsen.

Mandag kunne virksomheden præsentere et rekordstort overskud på 391.950 kroner. Det er det største i virksomhedens historie.

Det skriver Ekstra Bladet.

Virksomheden, der gik på markedet i 2015, kan også notere sig for en fremgang på to millioner kroner i bruttoresultat.

– Jeg føler stadig, at vi kun lige er begyndt. Jeg tror, at vi kan bygge et sindssygt stærkt skandinavisk brand op. Og på sigt skulle det også gerne blive stort på europæisk plan, siger medejer og stifter, Jon Anderson.

Sidste års overskud lød på 65.916 kroner, så det må siges, at det er en klar forbedring i år.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/wozi_state.jpg

Også Caroline Wozniacki sidder i ejerkredsen. Foto: PR-foto

Han fik ideen til at starte virksomheden, da han mente, at han selv kunne blande en bedre energidrik, end dem han købte.

Her var en af de store ambitioner at få Christian Eriksen med i ejerkredsen. En mission, der lykkedes, og den danske stjerne ejer nu mellem 10 og 15 procent.

Udover Wozniacki og Eriksen, er det også lykkedes Jon Anderson at tiltrække opmærksomhed fra nogle store navne i dansk erhvervsliv.

Den tidligere Carlsberg-boss Michael Juul er bestyrelsesformand, mens medejer i Parken, Erik Skjærbæk også ejer en del State Drinks.

Jon Anderson startede med at eje 100 procent, og i dag sidder han med lidt under 10 procent.

– Jeg vil hellere eje mindre af noget, der bliver helt fantastisk, end at eje det hele af noget, som ikke bliver til noget stort. Og det synes jeg fungerer fantastisk, siger han.

Sponsoreret indhold