Reality12. april 2022

Nu kommer ”True Love”: Skal du være med?

Hvis du tror på ægte kærlighed og lige nu søger, hvad der kunne være den eneste ene, og ikke mindst er klar til at tage chancen, så kan det være en god ide at læse med her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/true_love_1.jpg
 Foto: Linus Hallsénius/discovery+ Sverige

Det er ikke alle, der vil sige, at det er lige nemt at gå ud i den moderne verden og finde ham eller hende, der er ens næste store kærlighed.

Men det håber Discovery+ at ændre på med deres nyeste skud på datingeksperiment-stammen.

De søger lige nu deltagere til det nye datingprogram ”True Love”, der i al sin enkelthed handler om at man skal blive forelsket.

Sådan rigtig forelsket.

- I True Love er det ikke muligt at spille skuespil for at opnå kærlighed, da kun ærlighed belønnes. For dem, der taler sandt og finder den ægte kærlighed, er der alt at vinde, lyder det indledende i pressemeddelelsen.

I programmet bor deltagerne i smukke, luksuriøse omgivelser, hvor par herefter vil blive dannet i såkaldte kærlighedsceremonier.

- Undervejs bliver de medvirkende testet i de bånd, de skaber – og til sidst belønnes den ægte kærlighed, står der videre.

Ifølge programdirektør hos Discovery+, Pil Gunelach Brandsrup vil programmet udskille sig markant fra andre typer af datingprogrammer, der lige nu fylder en del på flere streamingtjenester.

Skal du være med?

Hvis ”True Love” lyder som noget for dig, så kan du allerede nu sende din ansøgning om at være med i programmet.

De eneste krav er, at du er mellem 24 og 30 år gammel, har en åben kalender i juni og har lyst til at rejse sydpå i op til tre uger.

Sponsoreret indhold