Krimi12. april 2022

Flere personer skudt ved metrostation i New York

Omkring klokken 8.30 tirsdag morgen lokal tid har en skudepisode udspillet sig i New Yorks subway
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220412-162355-l-5500x3664ma.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Mindst 13 personer er tirsdag morgen lokal tid kommet til skade i en uhyggelig hændelse på en subwaystation i New York-bydelen Brooklyn.

Det oplyser New Yorks brandvæsen.

De tilskadekomne er blevet bragt til hospitalet, lyder det videre. Samtidig lader skoler og andre offentlige institutioner i området omkring Brooklyn ikke folk forlade bygningerne.

Det skriver CNN.

Det amerikanske medie ABC News citerer unavngivne kilder for, at mindst fem af de tilskadekomne skal være blevet skudt.

Der er også meldinger, om at der er blevet fundet sprængstof.

Artiklen fortsætter under tweetet...

– Adskillige ikke-detonerede apparater er fundet på samme sted, oplyser en unavngiven talsperson fra brandvæsenet til onlinemediet BuzzFeed.

Der er tirsdag eftermiddag dansk tid ikke meldinger om nogen dræbte.

En unavngiven kilde siger til det amerikanske medie CNN, at en person skal være i kritisk tilstand. Det er ikke officielt bekræftet.

Ifølge pressesekretæren i Det Hvide Hus, er den amerikanske præsident Joe Biden blevet informeret om skyderiet.

Her kan du læse hendes tweet:

Episoden skal have udspillet i myldretiden omkring tirsdag morgen lokal tid ved 36th Street og 4th Avenue nær Sunset Park i Brooklyn.

Det er omkring 15 minutters kørsel fra Manhattan.

– Klokken 08.27 besvarede politiet et opkald fra en person i Brooklyns subway, siger en talskvinde fra New Yorks politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Brooklyn er en af fem bydele i den amerikanske storby New York. Brooklyn ligger sydøst for den nok mest kendte af bydelene, Manhattan.

Sponsoreret indhold