Reality15. april 2022

Teitur Skoubo løfter sløret for babyplaner

Realitystjernen drømmer om børn med kæresten Teresa Ovenberg
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Teitur Skoubo har haft et omtumlet år fyldt med skandaler, men det får ikke "Ex on the Beach"-stjernen til at droppe sine fremtidsdrømme.

I en Q&A-runde på sin Instagram-story fortæller færingen, at han drømmer om at få børn med kæresten Teresa Ovenberg.

– Hvis du ville spørge mig for nogle år siden, så ville det være et nej, men har fundet sammen med min livskærlighed, som har fået mine tanker på andre baner, skriver Teitur Skoubo.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-03-11_kl._18.02.48.png
 Foto: Privat

Teitur Skoubo og kæresten Teresa Ovenberg mødte hinanden i realityprogrammet "Ex on the Beach". Foto: Privat

Faktisk har han allerede lagt konkrete babyplaner.

– Jeg vil gerne have 2 børn, som er med helt få år imellem dem, så tætte som muligt, skriver han.

Det skyldes, at han selv er vokset op med to søstre.

– Jeg ville aldrig have, at mine børn ikke skulle opleve det unikke bånd, man danner med sine søskende, skriver Teitur.

Teitur Skoubo er i øjeblikket tiltalt for voldtægt, hvilket har fået Discovery til at fjerne de sæsoner af "Ex on the Beach" og "Singletown", hvor færingen deltager.

Sponsoreret indhold