Hjemme hos Drake
Ridebane, tennisbane, volleybane og egen grotte.
Der mangler bestemt ikke noget hjemme hos rapfænomenet Drake, som boltrer sig på 1.200 kvadratmeter i Hidden Hills nord for Los Angeles.
Herligheden består af tre huse, og grunden er på hele 25.000 kvadratmeter, men nu vil musikeren videre, for han har sat hele molevitten til salg for 100 millioner kroner.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Drake, 35, er klar til at sælge hele herligheden for 100 millioner kroner. (Foto: MEGA)
Med til den pris følger naturligvis et hjem fyldt til randen med luksus. Her er blandt andet seks pejse, en vinkælder, bar, et musikstudie og pool bag det beskyttende jerngitter som afskærmer Hidden Hills fra resten af Los Angeles.
Smadrer The Beatles
Ifølge amerikanske kilder har Drake en årsløn på massive 470 millioner kroner og en samlet formue på 1,7 milliarder, og pengetanken ser altså ud til at vokse med 100 millioner, hvis han får solgt til prisen.
Drake begyndte så småt at sende musik på gaden i 2006, men det var i 2018 at kasseapparatet for alvor begyndte at bimle.
Her udgav han albummet Scorpion, som blev streamet en milliard gange i løbet af den første uge, og han slog tilmed The Beatles’ rekord fra 1964, hvor han fik syv singler på Billboards top 10 på samme tid.
Se det overdådige hus i galleriet herunder:
Hjemme hos Drake