Kendte20. april 2022

Pernille Blume misser VM - blandt andet på grund af "Vild med Dans"-deltagelse

OL, en deltagelse i ”Vild med Dans” og skader betyder, at OL-guldvinderen ikke har restitueret nok før VM i svømning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_han2071.jpg
 Foto: Hanne Juul

SENESTE: Nu taler Blume - lammet af stress

For første gang i 11 år, skal Pernille Blume ikke repræsentere Danmark ved VM i svømning.

Det skriver TV 2 Sport, der har været i kontakt med landstræner Stefan Hansen.

Han forklarer, at det blandt andet er Blumes deltagelse i ”Vild med Dans”, der ligger til grund for beslutningen.

Blume deltog i programmet efter OL tilbage i efteråret 2021.

- Vild med dans, tror jeg, har været et perfekt afbræk, men det har også en konsekvens. Det har udskudt noget restitution. Det er hårdt at være med, men hun har fået en masse godt ud af det.

- Der er mange gode ting at tage med – det må vi bare vente med at se et output af, siger Stefan Hansen.

Han forklarer videre, at der har været mange småskavanker i starten af Pernille Blumes træning.

Landstræneren vil dog ikke høre tale om, at det kun er hendes deltagelse i det populære TV 2-program, som påvirker hendes VM-deltagelse.

Beslutning om at lade svømmeren blive hjemme fra VM, er taget til trods for, at hun er kvalificeret til VM.

I stedet ligger fokus nu på at træne sig frem til VM i 2023 og OL året efter for Pernille Blume, der vandt OL-guld i 2016 og bronze i 2016 og 2021.

Sponsoreret indhold