Groteske beskeder afsløret: Johnny Depp ville have sex med Amber Heards brændte lig
![https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega850209_012.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega850209_012.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=394:221)
Retssagen mellem filmstjernen Johnny Depp og hans ekskone Amber Heard fortsatte natten til fredag, og her kom der groteske afsløringer frem i retten.
Her fremviste Amber Heards advokater nemlig en række beskeder, som ikke ligefrem efterlader "Pirates of the Caribbean"-stjernen i det bedste lys.
Beskederne sendte Johnny Depp til skuespilleren Paul Bettany tilbage i juni 2013, hvilket er knap to år før, at han og Amber Heard blev gift, og tre år før, de gik fra hinanden.
- Lad os brænde Amber, lyder det i den første besked fra Johnny Depp.
- Lad os drukne hende, før vi brænder hende, uddyber han i den næste, mens den tredje besked bliver endnu værre:
- Jeg vil kneppe hendes brændte lig bagefter for at sikre mig, at hun virkelig er død.
Artiklen fortsætter billedet...
![https://imgix.seoghoer.dk/mega850202_001.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/mega850202_001.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Dette billede af Johnny Depp blev fremvist af Amber Heards advokater torsdag. Foto: MEGA
I retten bekræftede Johnny Depp over for Amber Heards advokater, at det vitterligt var ham, der skrev de opsigtsvækkende beskeder dengang.
- Du skrev dét om kvinden, der senere blev din hustru?, spurgte en af advokaterne i retten.
- Ja, lød det kort og kontant fra Johnny Depp.
Filmstjernen har været i vidneskranken de seneste tre dage.
Artiklen fortsætter under billedet...
![https://imgix.seoghoer.dk/mega848244_001.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/mega848244_001.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Her ankommer Amber Heard til retten torsdag. Foto: MEGA
De to første dage, var det hans egne advokater, der stod for afhøringen, mens det torsdag var Amber Heards advokater, der førte ordet.
Fredag er der pause i den omdiskuterede retssag, som fortsætter igen på mandag.
Amber Heard har endnu ikke været i vidneskranken, men det forventes at blive hendes tur i næste uge, når hendes advokater er færdige med Johnny Depp.
Læs mere om de seneste retsdage her.