Kongelige22. april 2022

Ekspert: Sådan har hertuginde Kate fået fikset sine tænder

Storbritanniens kommende dronning har et af verdens mest fotograferede smil – og derfor har hun naturligvis sørget for, at det står snorlige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kate-taender.jpg
 Foto: MEGA

40-årige hertuginde Kate har et af verdens mest fotograferede smil, og derfor har Storbritanniens kommende dronning naturligvis sørget for, at hendes smil står snorlige.

Ifølge Hello! Magazine er det ikke nogen hemmelighed, at moren til tre har fået sine tænder rettet til ved hjælp af en bøjle.

Tandlægen dr. Rhona Eskander fra The Chelsea Dental Clinic forklarer over for det royale medie, at hertugindens tænder ikke er helt perfekte, og det er derfor, hendes smil er så smukt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/videopix-1-1.jpg
 Foto: Martin Høien

Tilbage i februar besøgte den britiske hertuginde Danmark, og sammen med kronprinsesse Mary satte de fokus på deres fælles mærkesager. Foto: Martin Høien

– Kate Middleton har et af de mest ikoniske smil nogensinde, og det er ingen hemmelighed, at hun har fået ortodontisk behandling, lyder det fra tandlægen.

– Hun har angiveligt set den verdenskendte franske tandlæge dr. Didier Fillion, som skabte det "uperfekte perfekte smil", tilføjer dr. Rhona.

Tandlægen vurderer, at hertuginde Kate har haft en bøjle, der sidder bag tænderne.

– Det skaber små mikrorotationer i smilet, hvilket betyder at tænderne ikke sidder perfekt lige, forklarer tandlægen og tilføjer:

– Kates fortænder i siden, som sidder ved siden af de midterste fortænder, er en smile roteret mod midten. Det skaber en mere naturligt smil.

Bredt smil

Lægen forklarer desuden, at Kate har et meget bredt smil, og hun viser mellem otte til ti tænder, når hun smiler, og det bliver betragtet som mere tiltrækkende.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega849068_015.jpg
 Foto: MEGA

Her er Kate på vej til påskegudstjeneste med det helt store smil på læberne. Foto: MEGA

Den britiske tandlæge vurderer også, at hertuginden har fået bleget sine tænder.

– Det er sandsynligt, at hun har fået bleget sine tænder, men der er ikke tegn på nogle kosmetiske tandbehandlinger eller porcelænsfacader, for vi kan se, at formen er lidt irregulær, hvilket skaber det perfekte uperfekte, velafbalancerede smil, konkluderer eksperten.

Sponsoreret indhold