Nyheder22. april 2022

Nu sker det: Gigantiske lastbiler på danske motorveje

Nu skal der laves forsøg med ekstra lange lastvognstog mellem Aarhus og Høje Taastrup - vægten kan blive op til 78 ton
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/colourbox1908005.jpg
 Foto: Colourbox

Det bliver fremover muligt at spænde endnu mere gods efter en lastbil, der skal køre på strækningen mellem Aarhus og Høje Taastrup.

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en forsøgsordning, hvor man tillader såkaldte dobbelttrailere i en periode, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

skal bygges om

Forsøgsordningen betyder ifølge Transportministeriet, at der skal foretages mindre ombygninger på udvalgte steder i vejnettet, så det bliver forsvarligt at køre med de længere lastbiler.

Samtidig skal ordningen også godkendes i EU-Kommissionen, og derfor når man formentlig ind i 2023, inden de første lange vogntog bliver sluppet fri på danske veje.

Forsøgsordningen betyder, at længden af et vogntog kan komme op på 34 meter og en vægt på 78 ton.

En analyse fra Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen har vist, at man på den måde ikke kun kan spare 22.000 tons CO₂ over en periode på 15 år, men også kan opnå en samfundsgevinst på 300 millioner kroner.

Sponsoreret indhold