Kendte23. april 2022

Gravide Anna David viser maven frem

Den danske popstjerne kunne lørdag vise den voksende babybule frem til prisuddeling i København
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-04-23_kl._19.08.26.png
 Foto: Mikael Rieck

Det var en glad og veloplagt Anna David, der lørdag eftermiddag var mødt op til Årets Optimister 2021 på Docken i København.

Den 37-årige sangerinde kunne nemlig stolt vise sin gravide frem, efter hun tidligere på måneden annoncerede over for sine Instagram-følgere, at hun ventede sig for tredje gang.

Til lørdagens prisuddeling kunne "Fuck dig"-sangerinden fortælle, at den lille dreng forventes at gøre sin ankomst inden for seks til ni uger.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-04-23_kl._19.01.36.png
 Foto: Mikael Rieck

Anna David strutter med maven lørdag aften. (Foto: Mikael Rieck)

Men selvom fødslen nærmer sig med hastige skridt, så har Anna David endnu ikke fundet ud af, hvad den lille sag skal hedde.

- Vi er ikke klogere. Det tog et halvt år med vores søn, før vi vidste, hvad han skulle hedde, siger hun og fortæller, at de i den lille familie ikke har nogle navnetraditioner eller ambitioner om, at det nye babynavn skal matche Alba på ti og Noam på tre, som Anna David har med kæresten Christian Sørensen.

Til trods for den voksende babybule og masser at se til på familiefronten, så har sangerinden bestemt ikke planer om at drosle ned lige nu. Hun skal nemlig snart på turné.

- Jeg er i fuld sving. Det var jo planlagt inden, så det er jo, hvad det er, siger hun.

- Jeg er heldig den her gang, at det ikke belaster min vejrtrækning. Det gjorde det lidt med min nummer to. Så det er ikke noget problem, siger hun og fortæller, at hun ikke har været fysisk plaget under denne graviditet.

- Den har været god, men efter jeg har haft corona har jeg bare været forkølet hele tiden. Simpelthen så irriterende!

Sponsoreret indhold