Kongelige23. april 2022

Ny bog afslører: Meghan Markle og prins Harry afhængige af drama

Ifølge en ny bog, der går tæt på det britiske kongehus, er Sussex-parret gode til at få tingene til at se fine ud på overfladen, selvom sandheden er en helt anden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega824228_017.jpg
 Foto: MEGA

Det var et vaskeægte prinsesseeventyr, da Meghan Markle og prins Harry i maj 2018 blev gift.

På overfladen så det hele fuldstændig gennemført perfekt ud, men ifølge den nye bog "The Palace Papers", der går helt tæt på Windsor-familien, var den store bryllupsdag spækket med drama og skænderier.

- Kilder tæt på kongehuset fortæller, at forberedelserne til Sussex-brylluppet kun bestod af drama hele tiden, skriver forfatteren Tina Brown i den kommende bog.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/meghan_8.jpg
 (Foto: MEGA)

Meghan Markle og prins Harry på den store bryllupsdag. (Foto: MEGA)

Skænderierne har blandt andet handlet om, hvilken tiara Meghan Markle skulle have lov til at bære på den store dag. Et skænderi, der udspillede sig mellem dronningens assistent, Angela Kelly, og Meghan Markle.

Men Kate Middleton har også været involveret i dramaet, da det handlede om, hvordan de små brudepiger skulle være klædt, hvor det hele kulminerede i at både Middleton og Markle brød sammen i tårer.

- Det var en masse raseri. Meget råberi foran ansatte, stort set bare foran for mange mennesker, hvilket er grunden til, at det er kommet frem, skriver Brown ifølge PageSix.

Bogen beskriver også, hvordan der allerede inden Meghan og Harrys forlovelse var frygt for drama blandt de royale.

https://imgix.seoghoer.dk/palace-papers-meghan-markel.png
 Foto: Crown Publishing Group

(Foto: Crown Publishing Group)

Meghan Markle havde ifølge Brown ikke nogen forståelse for den royale kultur på paladset, og det satte gang i en masse splid mellem både Markle og de ansatte og mellem Markle og prins William og Kate Middleton.

Her mener kritikere, at prins Harry burde have sat ind og hjulpet sin kommende hustru, men ifølge bogen var det ikke Harrys ønske.

- Han ville ikke. Deres nye sammenhold krævede, at Meghan kæmpede mod alle de normer, han selv havde kæmpet mod i så lang tid. Hun var nu hans krigskammerat. En ansat blandt hoffet har beskrevet parrets tilgang for mig som en slags gensidig 'afhængighed af drama', skriver Brown.

Sussex-parret kunne i januar 2020 meddele, at de ikke længere ønskede at være en del af den royale familie.

De flyttede siden da til Canada og derefter til Los Angeles, hvor de nu bor med deres to børn.

Sponsoreret indhold