Kendte29. april 2022

Spoiler! Har du gættet, hvilken kendis der ryger ud af "Hvem holder masken?"?

Det er ikke hvem som helst, der gemmer sig bag masken på den udstemte sanger, Softice, i ugens afsnit af "Hvem holder masken?"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/47b1a384-9719-49f9-bb50-e24f97647c7e.jpg
 Foto: Lasse Lagoni / TV 2

Havde du set den komme?

I aftenens afsnit af "Hvem holder masken?", som netop er rullet over skærmen, afsløres der for anden gang i denne sæson en dansk kendis, der i al hemmelighed har optrådt til TV 2's store fredagsunderholdning.

Det er nemlig Softice, der skal smide hovedet i afslutningen af aftenens program, som det efter reglerne er beskrevet, når en af de deltagende figurer modtager færrest stemmer for sin optræden.

Detektiverne, som er "Hvem holder masken?"s svar på et alternativt dommerpanel, fik som ledetråde, at personen inde i Softice har kant, er provokerende og har haft svært ved at få venner.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/2aaddbbb-7695-4785-b6fd-466f0303991d.jpg
 Foto: Lasse Lagoni / TV 2

Softice optrådte med et Nephew-nummer, og den fik fuld æde. Foto: Lasse Lagoni / TV 2

Ledetrådene for Softice går også på, at det er en kendis, der har boet i hele verden, og som har levet med speederen i bund.

Derudover var det også tydeligt for detektiverne, som denne aften består af Sofie Jo Kaufmanas, Peter Frödin, Mille Dinesen og som vikar for Frederik Cilius: Lise Baastrup, at vi ikke her havde med en professionel sanger at gøre.

De gættede på Jesper Skibby og Dan Rachlin, men indeni Softice er …

Oliver Bjerrehuus!

Artiklen fortsætter under billederne …

https://imgix.seoghoer.dk/hvemholdermasken_prg2_030322_0800.png
 Foto: Lasse Lagoni / TV 2

Oliver Bjerrehuus er inde i Softice i "Hvem holder masken?". Foto: Lasse Lagoni / TV 2

https://imgix.seoghoer.dk/hvemholdermasken_prg2_030322_0849222.png
 Foto: Lasse Lagoni / TV 2

Oliver Bjerrehuus gav selvfølgelig et ekstranummer efter afmaskningen. Foto: Lasse Lagoni

En af ledetrådene om Softice handlede om, at der har været tvivl om, om vores kendis er en dreng eller en pige. Det forklarer Oliver Bjerrehuus således:

– Da jeg var lille, blev der tit indgået væddemål, hvor folk kom over og sagde: "Jeg har lige væddet 50 kroner om, hvorvidt du er en dreng eller en pige".

Og det har været svært for modellen at holde sin deltagelse i programmet hemmelig.

– Det har været helt vildt. For det første har alt været megahemmeligt, så jeg har løjet over for alle i hele verden. Folk tror, at det virkelig står slemt til. Min familie og min kæreste og min søn. Fordi pludselig så går jeg og så skal jeg en eller anden ting, og så gør jeg det ikke alligevel, fortæller Oliver Bjerrehuus, der er lettet over, at hans medvirken i "Hvem holder masken?" også indebar sanglektioner.

Sponsoreret indhold