Elon Musk: – Jeg køber Coca-Cola og putter kokain i igen
Verdens rigeste mand Elon Musk overraskede mandag med et vildt køb, da han overtog Twitter for en sum på ikke mindre end 44 milliarder kroner. Det svarer til 304 milliarder kroner.
Siden har Tesla-stifteren haft det vildt på det sociale medie, som han nu ejer.
Onsdag aften skrev han, at han slet ikke var færdig med at bruge penge.
– Næste gang køber jeg Coca-Cola og putter kokainen tilbage i, skriver i Elon Musk – naturligvis i en joke.
Da Coca-Cola blev lanceret tilbage i 1894 indeholdt hver flaske 3,5 milligram kokain.
Det kontroversielle ingrediensvalg varede dog ikke ved, og ni år senere fjernede man igen kokainen fra opskriften.
Elon Musk har fået adskillige Twitter-brugere til at drømme om, hvad mangemilliardæren ellers kunne udrette med sine penge.
Artiklen fortsætter under tweetet …
– Og efter det kan du købe YouTube og få dislike-knappen tilbage, skriver en bruger.
– Kan du ikke købe Game of Thrones og lave en ny version af den sidste sæson? spørger en anden.
Der dukkede også et manipuleret tweet med Elon Musk som afsender op:
– Nu køber jeg McDonald's og reparerer alle ismaskinerne, lyder det.
Men her må Elon Musk altså skuffe McDonald's-is-elskerne.
– Hør her, jeg kan ikke udføre mirakler, ok? skriver han.