Kendte28. april 2022

"Den store bagedyst"-Johanne jubler: Åbner kagebutik

Den kan godt være, at den kageglade Johanne Gormsen ikke løb med sejren, da hun sidste år deltog i “Den store bagedyst”. Men nu har hun åbnet sin helt egen kagebutik
https://imgix.seoghoer.dk/johanne_3.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Det var særligt den hemmelige udfordring, der satte det 18-årige bagetalent på prøve, da hun forsøgte at kæmpe sig til en plads i semifinalen.

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0620976.jpg
 Foto: DR

Foto: DR

Heldigvis er det unge talent stadig vild med at bage. Og lige før påske åbnede hun sin egen kagebutik i udkanten af den fynske hovedstad og byder således gæster velkommen to dage om ugen.

Det fortæller Johanne til netavisen MigogOdense.

Egentlig var det slet ikke en kagebutik, der var på tegnebrættet:

– Jeg manglede noget at lave i mit sabbatår. Jeg kunne kun få arbejde i weekenden, så der skulle altså ske et eller andet. “Så starter jeg en kagebiks!”, sagde jeg til min mor. Hun syntes, at det lød som en rigtig god idé og kendte til mejeriet, hvor jeg altså har lejet mig ind, lyder det fra Johanne, der ellers havde planlagt en længere udenlandsrejse.

Stadig favorit

Der er ingen tvivl om, at trofaste “Bagedysten”-seere var vilde med Johanne, da hun deltog i DR1’s lørdagsbasker.

Men på åbningsdagen for kagebutikken blev det altså tydeligt, at det unge talent langt fra er glemt, da hun, selv om hun ellers havde bagt rigeligt, måtte melde udsolgt.

Fremover er det meningen, at kagebutikken også skal fungere online. Men den del er dog ikke helt oppe at køre endnu.

Indtil videre kan kageelskere heldigvis smutte forbi Johannes kagebutik fredag og lørdag i Tarup Gamle Mejeri i Odense.

Sponsoreret indhold