Kendte29. april 2022

Sarah Grünewald om ny "Vild med dans"-makker: Sådan skal den nye vært være

Den 38-årige ”Vild med dans”-darling og holdet bag danseshowet er i fuld gang med at finde en ny vært
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Men helt praktisk betyder det naturligvis, at Sarah Grünewald skal have en ny makker, der kan hjælpe med at byde velkommen til ”hele Danmarks dansegulv”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sarah_g_-_dba.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Sarah Grünewald på den røde løber til Danish Beauty Awards. Foto: Mikael Rieck.

Og castingen er allerede nu i fuld gang:

- Det handler om, at vi både skal finde en, som passer godt sammen med mig, men vi skal også finde en, der passer godt ind i programmet – og som virkelig gerne vil det, forklarer Grünewald, der således sammen med Christiane i intet mindre end fire sæsoner har styret slagets gang i ”Vild med dans”-studiet.

Men det er ikke hvem som helst, som vil egne sig til værtsjobbet:

- Det kræver også noget autoritet - det er et stort job, lyder meldingen fra Sarah, da SE og HØR møder hende på den røde løber forud for Danish Beauty Awards.

Selv gør det garvede dansevært alt, hvad der står i hendes magt for at skabe en god atmosfære, når prøveoptagelserne til ”Vild med dans” er i gang:

- Jeg kan jo kun komme så forberedt på manus som muligt, og så gør jeg jo alt for, at vedkommende føler sig tryg sammen med mig. Og det synes jeg, helt klart er lykkes.

Sarah Grünewald vil dog ikke afsløre, om den kommende medvært bliver en mand eller en kvinde. Men alt tyder på, at trofaste ”Vild med dans”-fans i den grad har noget at se frem til:

- Jeg synes, det har været nogle rigtig, rigtig gode bud indtil videre.

Se videoen, hvor Sarah Grünewald sætter ord på, hvad hendes nye medvært skal kunne, øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold