Gavmild champagnedreng: Mangler du 140.000?
140.000 smider Mads Dinesen på bordet i programmet "Dans med de kendte" på EB.tv. Pengene, som skulle være gået til Danmarks Indsamlingen, søger nu nyt hjem, for Champagnedrengen er så sur på DR, der afholdt showet, at de i hvert fald ikke skal administrere hans penge:
- Danmarks Radio får ikke længere en krone til deres Danmarks Indsamling. Men de 140.000 kr. har jeg besluttet stadig skal gå til et velgørende formål, derfor kan alle folk, der har et godt formål, søge pengene. Man skal bare sende mig en forklaring på kontakt@madsdinesen.dk, og så vil jeg tage stilling til ansøgningerne. Og man kan sagtens nøjes med at søge 10-20.000 kr. Man behøver ikke at søge alle 140.000 kr, hvis man ikke har brug for dem, siger Mads Dinesen ifølge EB.dk.
Tvivl om Mads Dinesens donation til Danmarks Indsamlingen
Bagrunden for champagnedrengens gavmildhed er, at han under Danmarks Indsamlingen ville donere 140.000 kroner. Efterfølgende blev folkene bag showet mistænksomme, da det firma, som var afsender på beløbet, var under konkursbehandling, og det fortalte de til pressen. Men den forklaring holder ikke, mener den bedragerisigtede iværksætter:
- DR vidste, at regningen skulle betales et andet sted, og på de mails, jeg har modtaget står da også den rigtige indkrævningsadresse. Derfor er den historie fra DR med, at de frygtede for pengene, og at jeg donerede penge, som ikke var mine egne, en historie mod bedre vidende, siger han i programmet.
Mads Dinesen i terapi for sit misbrug