Kendte2. maj 2022

Medina slog og spyttede journalist i lufthavn: - Det var ikke vold

Nægter i dag at undskylde for overfaldet der "ramte den forkerte" - jeg giver bare pressen tilbage på samme måde, som de rammer mig, siger sangerinden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-74228-1_preview.jpg
 Foto: Mikael Rieck

SENESTE: Medina mistede sit første barn

I de seneste år har popsangerinden Medina gjort alt for at undgå pressen, som hun generelt mener er uretfærdig i sin dækning af hendes karriere og jagter hende.

Alligevel er sangerinden de seneste dage stillet op i udvalgte medier for at gøre reklame for en ny dokumentar og tv-serie kaldet "Medina", der ifølge hende fortæller hele sandheden om hendes liv.

I mandagens afsnit af ”Genstart” fra DR var det derfor radioværten Anna Ingrischs tur til at agere den presse, som Medina altså ikke kan lide at snakke med.

Og det fik Ingrisch hurtigt at mærke, da flere spørgsmål bestemt ikke passede Medina.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-74237-1_preview.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Journalisten var tydeligt rystet efter overfaldet, som Medina i dag nægter at tage et ansvar for. Det er mediernes egen skuyld, mener hun. Foto: Mikael Rieck

Hendes succes med musik og tungere emner som for eksempel hendes oplevelser med stalkere, og hvordan hun mistede et barn til en spontan abort, gled ellers godt igennem.

Men da værten kommer ind på en tid i Medinas liv, hvor det hele brændte sammen, og hun blandt andet gik amok på en SE og HØR-journalist i Kastrup Lufthavn, fik tonen en anden lyd.

En episode, hendes daværende kæreste, musikeren Christopher, overværede, da han stod og ventede på hende:

- Det slog bare klik, og hun (journalisten, red.) begyndte at spørge om ting og sager, forklarer Medina om episoden.

I dag kan hun angiveligt ikke huske situationen så godt, fordi det er ”skidelænge siden”.

Men hun holder fast i, at hun ikke kan holde ud at blive behandlet og nedgjort på den måde, som pressen efter hendes mening har behandlet hende på:

- Så jeg tog bare fat i hendes hår og vendte hendes ansigt mod hele ankomsthallen, og så råbte jeg bare alt jeg kunne, at folk skulle kigge på det her ansigt:

- Se sådan ser sådan et menneske her ud, der ødelægger andre mennesker liv for ingenting, kig på hende, fortæller Medina med et lille grin i podcasten.

DERFOR GIK HUN AMOK

Det var en historie om utroskab over for Christopher, der fik Medina til at gå amok på journalisten i lufthavnen. En historie, hun på det kraftigste afviste rigtigheden af.

Efter Medinas raserianfald klinkede Christopher og Medina dog skårene i deres forhold, men kærligheden mellem Danmarks dengang hotteste par kunne ikke overleve.

Christopher gjorde det nemlig senere endeligt forbi.

Medina bliver herefter spurgt, om hun fortryder episoden. Men inden Anna Ingrisch har stillet sit spørgsmål færdigt, bliver hun afbrudt af Medina:

- Ej, det gør jeg ikke.

- Jeg fortryder ikke, at jeg står op for mig selv og siger fra.

Og stemningen i studiet bliver ikke bedre, da Ingrisch beder om svar på, hvorvidt Medinas opførsel er vold eller ej:

- Det var ikke vold, for jeg slog ikke.

- Det står der, at jeg gjorde, men det gjorde jeg ikke, siger hun til værten.

OVERFALDT DEN FORKERTE

Vold er ikke en løsning. Sådan har det tidligere lydt fra Medina, men det var så før lufthavnsepisoden:

- Jeg er klar over, at der er en stor sandsynlighed for, at det kommer på forsiden af Ekstra Bladet, når jeg tweeter et eller andet, forklarer hun i et interview med Politiken.

- Jeg ved, at hvis jeg vil, kan jeg rent faktisk tale til hele Danmark, og det betyder noget at gøre folk opmærksomme på, at det ikke er okay at være voldelig, udtalte hun den gang.

Så sent som i den forgange weekend fortrød hun i samme medie en del af episoden fra lufthavnen. Noget, hun altså ikke gør i "Genstart".

Det er dog ikke volden, men at den journalist, hun greb i hårrødderne, ikke var den samme journalist, som Medina egentlig havde set sig sur på.

Klapper i

Billeder fra lufthavnen afslører imidlertid, hvordan Medina fysisk tager fat i håret på journalisten, som også bliver spyttet i hovedet, hvilket defineres som vold.

- Det er, hvis vi så skal mødes på midten, fysisk grænseoverskridende adfærd, spørger Anna Ingrisch.

- Ja! Så kan de mærke, hvordan det føles at blive fysisk grænseoverskrevet på den måde, som jeg er blevet det og skulle forsvare mig selv i 15 år, fortæller hun og afviser at svare på mere i den sag.

Medina mener nemlig, at Ingrisch sætter hende i en "træls situation" ved at spørge kritisk ind til sagen, hvorefter værten konstarerer, at de nok "ikke kommer mere ned ad det spor."

- Nej, lyder det afvisende fra Medina.

Sponsoreret indhold