“Toddlers & Tiaras”-stjerne Kailia Posey dødsårsag fundet: Det var selvmord
I går meddelte familien til “Toddlers & Tiaras”-stjernen, at Kailia Posey var gået bort.
I et Facebook-opslag skriver hendes mor, at de har mistet hende og beder om privatliv, mens de sørger over tabet.
Artiklen fortsætter under opslaget …
Men nu er der nyt, og familien fortæller til mediet TMZ, hvad dødsårsagen er.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
En overilet beslutning
– Selv om hun var en dygtig teenager med en lys fremtid foran sig, tog hun desværre i et voldsomt øjeblik en overilet beslutning om at afslutte sit jordiske liv, fortæller moren til mediet.
På trods af, Kailia Posey ikke blev mere end 16 år, nåede hun alligevel at opnå en del på den alt for korte tid.
Anerkendt talent
– Hun vandt utallige kroner og trofæer efter at have været en del at skønhedskonkurrencer hele sit liv.
– Hendes meget anerkendte talent som performancekunstner havde allerede givet hende flere tilbud om jobs på turnéer, og hun var lige blevet valgt som cheerleader på sin skole, tilføjer moren.
Derudover var Kailia også kendt som en meget brugt GIF, hvor en barneudgave af hende sidder og smiler et lumsk smil under betegnelsen “Grinning girl”.