Se den sjove video: Så nuttet er Tina Lunds hund
Hunden er menneskets bedste ven. Det ser tilsyneladende også ud til at gælde hjemme hos Tina Lund.
Den hesteglade realitystjerne har to af slagsen – og især den ene elsker det tætte bånd, de to har sammen.
Det er tydeligt at se i en ny video, som Tina Lund har delt på Instagram. Her sidder den søde Jack Russel ovenpå sin "mor" og stirrer hende lige ind i ansigtet.
Så snart Tina Lund forsøger at vende hovedet væk, bliver hun kærligt – men bestemt – irettesat med en pote.
Artiklen fortsætter under videoen …
Her er altså at gøre med et kæledyr, der virkelig sætter pris på opmærksomhed. Og den er der heldigvis – og desværre for os – ekstra meget tid til, nu hvor "Forsidefruer" desværre er droppet.
Tina Lund har to Jack Russel-hunde: Bossi og Bayla, men drømmer om en dag at få en Rottweiler.
– Børnene vil også gerne have en Rottweiler, fordi vi bor på en gård, passer det godt med en vagthund. Jeg har også altid selv haft Rottweiler før i tiden. Der har altid været en Rottweiler på gården, men vi venter lige lidt. Vi skal lige falde til, siger Tina Lund til BILLED-BLADET.