Reality6. maj 2022

Elvira og Ophelia gik der: Katerina Pitzner fordømmer Herlufsholm

Katerina Pitzner har selv gået på det skandaleramte rigmandskollektiv Herlufsholm Kostskole, ligesom døtrene Ophelia og Elvira Pitzner også har. Nu fortæller diamantdronningen til SE og HØR, at hun er chokeret over de oplysninger om systematisk vold, mobning og krænkelser, der er kommet frem i en ny TV 2-dokumentar om skolen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zulu_awards_2020_tsl_20200213_0184.jpg
 Foto: Thomas Laursen

De mange chokerende beskrivelser om systematisk vold, mobning og krænkelser på Herlufsholm Kostskole, som er kommet frem i en ny TV 2-dokumentar, forfærder Katerina Pitzner.

Diamantdronningen var en del af den første årgang, hvor det blev tilladt for piger at være kostelver på skolen. Også døtrene Ophelia og Elvira Pitzner har været indlogeret på rigmandsslottet i Næstved.

I et interview med SE og HØR fortæller Katerina, at hun er dybt forfærdet over de afsløringer, som kommer frem i dokumentaren.

- Det gør mig ondt at se dokumentaren om min gamle skole. Det er ingen hemmelighed, at der altid har hersket en ”survival of the fittest”-kultur dernede, fordi det kan være særlig hårdt for børn at være væk hjemmefra i en ung alder, hvis man ikke trives, siger Katerina til SE og HØR og fortsætter:

- To af mine brødre gik der i otte år, og jeg selv elskede mine år der, som for mig var et trygt hjem i tre år.

Pitzner-overhovedet understreger, at hun ikke har oplevet hverken vold eller krænkelser på Herlufsholm. Hun medgiver dog, at mobning allerede dengang var en del af dagligdagen.

- Jeg ved, at der til tider var en barsk tone, men at den har udviklet sig til en grusom krænkelseskultur, er rystende og dybt tragisk, lyder det fra Katerina.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200826_dm_zulu_comedy_galla_2020_059_1.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Ligesom sin mor har Elvira Pitzner også gået på Herlufsholm. Det blev dog et meget kort ophold (Foto: Dan Mariegaard)

Det skal stoppes!

TV 2-dokumentaren har gjort stort indtryk på Katerina. Den tegner et billede af hendes elskede skole, som hun slet ikke kan genkende, fra da hun gik der.

- Jeg føler med de stakkelse børn og de unge mennesker, der har været udsat for de rædsler, der omtales i dokumentaren. Stor respekt for at de står frem. Det skal stoppes lige nu. slår hun fast.

I den nye dokumentar om Herlufsholm står flere tidligere elever frem og fortæller om, hvordan de systematisk blev udsat for vold og endda seksuelle krænkelser på skolen. Det chokerer Katerina.

- Det er jo rystende, at det har udviklet sig på den måde. Sådan var det ikke dengang. Som jeg siger, var det barskt, men for mange af os var det også et trygt hjem med en klokke, der ringer 15 gange i døgnet og fortæller dig, hvad du skal.

Elvira forsvandt

Katerina slår fast, at hun ikke selv har oplevet vold eller krænkelser i sin tid på Herlufsholm. Det samme gælder for døtrene Ophelia og Elvira, selv om de har gået der inden for nyere tid.

- Hvis ikke du trives der, så er det sindssygt hårdt, hvis du er en af dem, der er ofre for mobning, hvor det ikke er decideret krænkelse, som vi har set i dokumentaren. Det er jo også hårdt, slår Katerina fast.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201213_mr_elvira_pitzner_09_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Elviras tid på Herlufsholm sluttede brat, og selv hverken hun eller mor Katerina vil fortælle om det, må man gå ud fra, at diamantdatteren ikke havde det mest lykkelige ophold på rigmandsskolen (Foto: Mikael Rieck)

I 2014 startede en dengang 17-årig Elvira på Herlufsholm, men det blev ikke til en lige så lykkelig historie, som det havde været for mor. Efter blot et par dage på skolen forsvandt Elvira nemlig sporløst fra skolen.

Rigmandsdatteren blev efterlyst vidt og bredt i danske medier, og efter et par dage kom det frem, at hun havde slukket sin telefon og opholdt sig hos en veninde i Holbæk.

Over for SE og HØR slår Katerina dog fast, at hverken Elvira eller Ophelia har set eller oplevet vold eller krænkelser på Herlufsholm. Men hvis de havde det, ville løvemoderen komme frem i diamantdronningen.

- Jeg ville gå fuldstændig ”bananas”, hvis nogle af mine børn skulle opleve sådan noget. Det ville være forfærdeligt, udbryder Katerina.

Sponsoreret indhold