Kendte6. maj 2022

Nu slutter rejsen: Endnu en kendis ude af "Hvem holder masken?"

Spoiler! Artiklen afslører, hvilken kendis der skal forlade tredje afsnit af “Hvem holder masken?”. Havde du gættet rigtigt?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hvem_holder_masken_-_sofie.jpg
 (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Det tredje afsnit af TV 2-hittet er netop rullet over skærmen, og det betyder traditionen tro, at endnu en kendis har afsløret sin identitet.

Ledetrådene var naturligvis ikke sådan lige at gennemskue for detektivpanelet, Sofie Jo Kaufmanas, Peter Frödin, Mille Dinesen og Frederik Cilius, der ikke alle kunne placere den kendis, der blandt andet både kom “fra landet”, var “god i skolen”, havde “kæmpet hårdt” og desuden “blev valgt sidst, når der skulle spilles bold”.

Budene lød på Asger Aamund, Jacob Risgaard, Tommy Ahlers samt Umut Sakarya.

Og for første gang i denne sæson gættede én af detektiverne, Sofie Jo Kaufmanas, rigtigt.

For det var nemlig kokken Umut, der i denne uge gav den gas til disko-hittet “Last Night a DJ Saved My Life” og således gemte sig inde i det varme Vandrepokalen-kostume.

Artiklen fortsætter under billederne …

https://imgix.seoghoer.dk/vandrepokal1.jpg
 (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Foto: Lasse Lagoni/TV 2

https://imgix.seoghoer.dk/vandrepokal2.jpg
 (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Der er ingen tvivl om, at hr. Sakarya har været vild med at deltage i “verdens hemmeligste show”, som tv-vært på programmet, Ibi Støving, kalder det:

– Det var fantastisk at være inde i et kostume – og synge. Jeg har aldrig sunget før. Men det er lidt lettere, når I ikke kan se, hvem jeg er, lyder det fra Umut Sakarya efter afsløringen af hans identitet, og inden han desuden kommer med en lille tilståelse:

– Jeg føler, det er karma for alle de andre gange, jeg har grinet af folk, der har stillet op i talentprogrammer.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/vandrepokal3.jpg
 (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Selv om kokken har elsket at være en del af showet, så er han på sin vis også lettet over ikke længere at skulle skjule, at han i al hemmelighed har øvet både sang og koreografi:

– Hemmeligheden har været svære at holde – men jeg har holdt den, lyder det.

– Jeg kan jo godt lide at sladre – og sådan noget saftigt sladder, som at man er med i et eller andet program, det gjorde altså ondt at holde inde i så lang tid.

Sponsoreret indhold