Se billedet: Pete Davidson får særlig tatovering dedikeret til Kim Kardashian
Den garvede “Saturday Night Live”-vært, Pete Davidson, har umiddelbart en forkærlighed for tatoveringer.
I hvert fald har han kroppen fuld af dem – og flere er dedikeret til både ekskærester og sin nuværende store kærlighed, Kim Kardashian, 41.
Faktisk tyder det på, at “The Kardashians”-stjernen er så heldig på sin vis at florere hele tre steder på sin komikerkærestes krop.
Pete Davidson har nemlig teksterne “Kim” og “My girl is a lawyer” (min kæreste er advokat, red.) – sidstnævnte med reference til den mellemste Kardashian-søsters jurastudium.
Men nu har hr. Davidson umiddelbart fået endnu en kærestetatovering til samlingen.
På halsen er en ny klat blæk nemlig kommet til. Og er det ikke bogstaverne “KNSCP”, man kan ane?
Fans er ikke i tvivl om, at bogstaverne repræsenterer Kim Kardashian selv – men også hendes fire børn – som hun har sammen med eksmanden og rapperen Kanye West – North, Saint, Chicago og Psalm.
Artiklen fortsætter under tweetet …
Det er uvist, hvornår “SNL”-værten har fået tatoveret det, der muligvis er initialer for Kardashian-kæresten og hendes børn.
Men da Kim og Pete i sidste uge deltog i det prestigefyldte Met Gala, var der intet nyt blæk at se.
Se Kim Kardashian og Pete Davidson på den røde løber til Met Gala i galleriet nedenfor.