Ny dag, nye nøgenbilleder fra Britney Spears.
Det er vel efterhånden sådan, man reagerer, når den 40-årige popstjerne smider tøjet og viser formerne frem på sociale medier.
Og nu har hun altså gjort det igen.
I en række opslag på Instagram har Britney Spears delt billeder, hvor hun er komplet nøgen.
Billederne er taget på sangerindens seneste ferie med hendes forlovede, Sam Asghari, hvilket var før, sangerinden blev gravid.
- Man skal ikke undervurdere magten ved at gøre det selv med en selfiepind, skriver hun og fortsætter:
- Her kommer en foto-spam fra før, der var en baby indeni mig.
Artiklen fortsætter under billederne...
Det er som bekendt bestemt ikke første gang, Britney Spears deler nøgenbilleder på sociale medier.
Det har sangerinden gjort på noget nær regelmæssig basis, siden hun blev frigjort fra sit formynderskab i november 2021.
Men selvom der ikke er meget, Britney Spears kan gøre forkert i sin fans' øjne, så er de nyeste nøgenbilleder faktisk ikke blevet særlig godt modtaget af mange af hendes 41 millioner følgere.
I hvert fald er det strømmet ind med bekymrende beskeder i hendes kommentarfelt.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Folk, der virkelig elsker dig, ville ikke lade dig dele den slags billeder, skriver en fan.
- Vi elsker dig allesammen, Britney, men vi er virkelig bekymrede, skriver en anden.
- Du er bedre end det her, lyder det fra en tredje.
Britney Spears har ikke kommenteret kritikken i kommentarfeltet, men mon ikke, hun har rigeligt at se til.
I hvert fald kan hun både se frem til at skulle giftes med sin 28-årige forlovede snart, mens hun altså ligeledes er gravid med sit tredje barn.
Sangerinden har i forvejen sønnerne Sean Preston (16) og Jayden James (15) med eksmanden Kevin Federline.