Line Hoffmeyer efter brud: Jeg forstår det ikke
Efter mange hektiske måneder for det tidligere ægtepar, kunne Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer i februar endelig bekræfte, at de ønskede at give kærligheden endnu et skud.
Men i sidste uge lød det, at det alligevel ikke gik mellem de to.
– En kærlighedspartner skal gøre ens liv bedre, tryggere, større. Ikke mere ængsteligt og utrygt. Jeg er i gang med at arbejde med mit temperament med blandt andet intensiv terapi, skrev komikeren som forklaring på bruddet.
At udfordringer med vrede var skyld i bruddet kunne både komikeren og Line Hoffmeyer dele på hver deres respektive sociale medie.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: Mikael Rieck
Men kort tid efter lød beskyldningerne, at influenceren skulle have bedt sin eksmand om at fortælle det.
Det fik kort tid efter Rimmer til at informere sine følgere om, at han selv havde valgt at dele årsagen – og at Hoffmeyer altså ikke havde noget med den del at gøre.
Alligevel vælter det fortsat ind med beskyldninger hos influenceren.
– Jeg har brugt en alt for stor del af min dag på at sidde og være ked af det over nogle ting, der bliver skrevet om mig på Reddit, der er megaubehagelige. At jeg er manipulerende, giftig og at jeg har gaslightet Lasse til at lave det opslag, indleder hun sin story på Instagram tirsdag eftermiddag.
– Men kendsgerningen er, at Lasse selv ønskede at lave det opslag, at han har haft nogle vredesproblemer, der har haft konsekvenser for mig og for vores forhold, lyder det videre.
Hun understreger videre, at Rimmer havde brug for “at stå ved” sine handlinger og dele det med offentligheden.
– Det er ikke noget, jeg har bedt ham om, det svarede jeg også derinde på Reddit, men folk er jo i tvivl om, det nu også er mig. Men det er det. Jeg havde brug for at forsvare mig, for jeg blev rigtig ked af det, slutter hun.
Det var i august sidste år, parret kunne annoncere, at de havde valgt at lade sig skille efter to års ægteskab.
Men allerede i månederne efter kunne begge parter dele på deres sociale medier, hvordan de to fortsat var tæt knyttet – især grundet Rimmers døtre, Pippi og Hedvig.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: Thomas Laursen
Det var dog først i februar, de bekræftede, at de gav forholdet endnu et skud. Kort efter skilte Line Hoffmeyer sig af med sin nyerhvervede lejlighed.