Sussi og Leo tar’ 50 år mere: Vi dør på landevejen
The show must go on, lyder et mundheld på engelsk, og sætningen ser også ud til at fungere på nordjysk.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sussi og Leo, 66, lærte under nedlukningen, at de er skabt til at underholde, så det fortsætter de med i “50 år mere", lyder det. (Foto: Lars Horn)
Tværtimod blev coronapausen lidt af en øjenåbner for duoen fra Saltum, som pludselig forstod, at pension bestemt ikke er en mulighed for dem.
– Vi tager 50 år mere, det er da klart!
Det er vi enige om, for specielt corona har vist os, at det der med at komme ud og spille, det kan vi ikke undvære.
Vi kunne fandeme ikke bare sidde derhjemme og spørge hinanden, hvilken dag det var, siger popgruppen som dog fik ryddet op i parrets mødding, mens Mette Frederiksen tvang dem til at blive hjemme.
– Der var ikke andet at lave end at knokle rundt derhjemme. Men vi fik da flyttet 30 tons skidt og lort fra møddingen, så det var dejligt.
Der er ikke et græsstrå, der vender forkert, det er helt sikkert, fortæller parret, som blev både kærester og medmusikanter tilbage i 1971.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Selv efter mere end 50 år sammen er parret stadig glade for hinanden og musikken. (Foto: Lars Horn)
Siden fik de deres gennembrud på Skansen i Skagen, hvor de spillede indtil 2003, og herefter har de kørt med et mindre hektisk program på tre koncerter om ugen.
– Der har været mange højdepunkter, og det bliver bare sjovere og sjovere, siger de to ikoner.
Musklerne er helt væk
Motivationen er dermed i top hos både Sussi og Leo, men hvor førstnævnte springer rundt som for 50 år siden, så er Leo anderledes ramt på fysikken.
For fem et halvt år siden faldt han i parrets autocamper og brækkede hoften i en smertefuld ulykke.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Leo ville tabe en 100 meter mod en snegl, men han forsikrer, at genoptræningen går efter planen.
– Jeg er på udgik efter en motionscykel, som jeg kan komme op på.
Jeg har en, men den kan jeg ikke komme op på. Jeg skal have benene til at snurre rundt, siger sangeren. (Foto: Lars Horn)
Hoften blev skiftet, men sidenhen har flere komplikationer gjort livet surt for spillemanden.
Først satte Leos ene nyre ud, så fik han konstateret stafylokokker og måtte i dialyse, og så mistede han synet på sit venstre øje.
Og her fem et halvt år senere går han bestemt ikke kapgang.
– Det er ikke optimalt med bentøjet. Det går langsomt fremad. Det er et spørgsmål om at komme i træning igen nu.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Selv om fysikken halter, er humøret som altid i top hos Leo, som selv tror på mange gode år på landevejen. (Foto: Lars Horn)
Jeg har jo døjet med betændelse og det er faktisk væk, men musklerne er også væk. Der er ingen muskler tilbage. Men det skal nok blive bedre.
Ikke i morgen, men det går helt væk, medmindre jeg smadrer en hofte igen, lyder det fra evigt optimistiske Leo.
Kalenderen er da også ved at være godt booket for denne sommer og et stykke ind i næste år.
Endnu mangler den sidste fjer i hatten dog for parret, som har prøvet næsten alt i dansk showbiz.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kultgruppens tredje tourbus har kun 160.000 kilometer på tælleren på grund af corona, men det bliver der lavet om på denne sommer. (Foto: Lars Horn)
– Hvis de ringer fra Roskilde Festival, så siger vi ikke nej, men jeg dør sgu af skræk.
Det er jo en stor scene, og man ser rigtig lille ud der, siger Leo, som også kan afsløre at parret er ved at øve en ny sang, Queens megahit “I Want to Break Free”.
– Den har jo en symbolsk betydning for mig, siger Leo og kigger ned på sine krykker.