Paradise Hotel15. maj 2022

Værter om helt ny omgang "Paradise": Her er den vildeste ændring

Der er ingen tvivl om, at den kommende sæson “Paradise” byder på ret markante ændringer. Men ifølge “Paradise”-værterne er særligt én ting ekstra væsentlig
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Når den nye omgang “Paradise” får premiere om ganske få uger, vil der for den skarpe seer være store ændringer at spore i det populære program, der siden 2005 har været en kæmpe realityfavorit blandt danskerne.

Meget er sket over årene.

Programmet har få gange udskiftet værten på programmet, og i den kommende sæson er det således Olivia Salo og Emil Olsen, som havde deres værtsdebut på “Paradise” sidste sæson, der igen skal styre slagets gang.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/olivia_salo_og_emil_olsen_-_den_vildeste_aendring.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Emil Olsen og Olivia Salo lægger ikke skjul på, at de er ovenud begejstrede for det nye "Paradise"-koncept. Foto: Kaspar Wenstrup

Men når de kommende paradisoer vender snuden mod Mexico, er det altså til et lidt andet format, end de tidligere har set på skærmen.

For ikke nok med, at programmet har sløjfet halvdelen af sin oprindelige titel, “hotel”-delen, så kan de spirende realitytalenter fx aldrig vide sig sikre på deres overlevelse, når den ugentlige partnerceremoni løber af stablen.

Derudover er lokationen ny, det er ikke længere et krav at være single for at deltage i programmet, der er enkeltsenge på værelserne – og så er der kønsneutralitet.

Helt praktisk betyder det således, at de nye paradisoer må danne par med lige den, de har lyst til. Uanset køn.

Og det er netop den ændring, som “Paradise”-værterne Olivia Salo og Emil Olsen er særligt begejstrede for.

Se videoen, hvor de to værter fortæller, hvorfor kønsneutraliteten i programmet er så vild en ændring, øverst i artiklen.

Første sæson af “Paradise” har premiere den 24. april på Viaplay.

Nu er det afsløret: Her er startcastet i den nye sæson af "Paradise"

Sponsoreret indhold