Ekskæreste til drabssigtet: Kraniebrud og hjerneblødning

En 28-årig mand blev i sidste uge anholdt og sigtet for et næsten seks år gammelt drab på 32-årige Louise Borglit.
Manden, der nægter sig skyldig i drabet, afsoner lige nu i forvejen en lang fængselsstraf for brutal mishandling af sin ekskæreste.
Ifølge hende kunne hun altid se det i hans øjne, lige inden han tæskede hende. Øjnene blev "helt sorte" på manden, og han fik et meget ubehageligt udtryk.
Volden mod ekskæresten udviklede sig på et tidspunkt på voldsomt, at hun endte med kraniebrud og hjerneblødning.
I retten har hun beskrevet volden, men hun havde også svært ved huske det hele, da hun havde mistet hukommelsen, efter at hun næsten hver dag havde fået tæsk.
En gang var volden lige ved at tage overhånd. Ekskæresten fik så mange tæsk, at hun mistede bevidstheden. Det fik den nu drabssigtede til at løbe over til en af ekskærestens veninder, hvor han diffust udbrød, at han troede, at han havde slået hende ihjel.
En historie, som veninden bekræftede i retten.
Mens volden stod på, fortalte ekskæresten ikke, at det var manden, der var bag.
Til lægen forklarede hun, at det var en pigebande, der havde overfaldt hende. Noget hun i retten fortalt, at hun havde sagt, fordi hun var bange for manden.
Her fortalte hun også, at manden pludselig kunne ændre personlighed. Om dagen kunne de sidde og se film, men om aftenen blev han en anden.
Sigtet for drab
Kniven ramte den 32-åriges kvindes bryst, ryg, skuldre og balle. Derudover blev hun ramt af snit i nakken, i hovedet og på benet.
Den unge kvinde var gravid, da hun den 4. november 2016 blev fundet livløs i parken. Sagen har i årevis været omgærdet af mystik, men nu mener politiet altså at have fundet en mulig gerningsmand.