Teitur er landet i Danmark: Nu begynder voldtægtssagen
LÆS OGSÅ: Realitystjerner frikendt for voldtægt
Der er nu sat dato på, hvornår realitystjernen Teitur Skoubo, 26, får afgjort voldtægtssagen, som er rejst mod ham.
Retten i Odense har besluttet, at Teitur - der erklærer sig uskyldig - skal have sin sag behandlet over otte timer.
Det sker som en domsmandssag mandag 23. maj og onsdag 25. maj.
Presset ned i sengen
Ifølge anklageskriftet, som SE og HØR har en kopi af, mener politiet, at færingen i slutningen af november sidste år først slog sit offer fire-fem gange i hovedet:
"...hvorefter han pressede hende ned i en seng og herefter udførte vaginalt samleje med hende, selv om hun sagde stop, nej og lignende," kan man læse i anklageskriftet.
Teitur risikerer op til otte års fængsel, hvis han kendes skyldig.
Tilbage i København
Tidligere i dag fortalte Teitur i en Instagram-story, at han var på vej op i flyver.
I flere efterfølgende historier kan man se, hvordan han lander i København sammen med netop Teresa.
Her hygger han sig med kaffe, træning og besøg hos venner og familie, kan man se af opslagene.
SE og HØR har trods gentagne henvendelser ikke kunne få en kommentar til sagen fra Teitur.
Men på Instagram har han erklæret sin uskyld, ligesom han har raset imod mediernes omtale af sagen, som der ikke er nedlagt navneforbud i:
"Jeg har aldrig nogensinde voldtaget nogen som helst. Jeg har aldrig mod en piges ønske fortsat et samleje eller andet," lyder det blandt andet.
Teitur har siden sin anholdelse i november sidste år været på fri fod og bor fortsat i Sydspanien sammen med realitykollegaen og kæreste Teresa Ovenberg.
Han har blandt andet brugt friheden til at gå i byen med landsmanden, "X Factor"-Kári, kunne SE og HØR tidligere i år fortælle.