Kendte16. maj 2022

Steen Langeberg efter smertehelvede: Nu svinger han køllen igen

Den vellidte "Go’morgen Danmark"-vært er på benene igen efter en diskusprolaps
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210630_dm_fangerne_pa_fortet_0227.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Lykken er stor hos Langeberg.

Ikke nok med at den 45-årige tv-vært tidligere på måneden blev far for tredje gang, så går det også fremragende med helbredet.

I påsken kunne Steen Langeberg afsløre, at højtidsdagene var blevet ødelagt, fordi han var tvunget til at være sengeliggende grundet smerter i ryggen.

Dengang fortalte TV 2-profilen, at en iskiasnerve havde sat sig i klemme, men på sit seneste Instagram-opslag afslører han, at årsagen til hans smertehelvede var noget langt mere alvorligt.

– Det foregik med buggy, nærmest kun på ét ben, og jeg ramte næsten udelukkende bunkers (også på det her billede). Men alligevel kan jeg ikke beskrive, hvor dejligt det var at være ude igen efter snart 5 uger på langs med diskusprolaps. HURRA, skriver han til et Instagram-foto, hvor han svinger golfkøllen ved Hørsholm Golf.

Artiklen fortsætter under billedet

Og det var især netop manglen på golf, tv-værten begræd, da hele hans påske blev aflyst:

– Ingen påskefrokost med familien, ingen gåture i det gode vejr, ingen golf (!!), lød klagesangen dengang på hans Instagram.

Sponsoreret indhold