TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
Sidney Hassel Hansen, der er danskerne nok er bedst kendt som Sidney Lee, er død i en alder af 43 år.
Det bekræfter familien over for Ekstra Bladet mandag aften.
- Vi er i stor sorg, lyder det fra familien, der ikke ønsker at kommentere yderligere på dødsfaldet.
Ifølge Ekstra Bladet var politiet på stedet, da Sidney Lee afgik ved døden.
Det betyder, at sagen overgår til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som nu skal undersøge sagen.
En af de største
Sidney Lee blev særligt kendt i slutningen af 00'erne efter sin deltagelse i programmet "Singleliv".
Siden deltog han i et utal af realityprogrammer og blev et kendt ansigt med sin signaturbandana og altid solbrændte kulør.
Blandt andet har Sidney Lee medvirket i "For Lækker Til Love", "Dagens mand" og "4 Stjerners Middag".
Ifølge en artikel fra BT i 2021 har Sidney Lee på 15 år deltaget i mere end 50 tv-programmer.