Sidney Lees familie til SE og HØR: Tak for alle hilsnerne
"Tak for din måde at være på og stå ved det. Hvil i fred."
Sådan lyder hilsnen på den buket hvide liljer, der er blevet lagt ud for Sidney Lees privatadresse i indre by i København.
Siden det mandag kom frem, at realityfænomenet Sidney Lee var afgået ved døden i en alder af blot 43 år, er sociale medier svømmet over med hyldester, anekdoter og minder om det selvbrunerglade, energidrik-drikkende tv-fænomen – og foran hans adresse bliver realitystjernens død altså også markeret.
Artiklen fortsætter under billedet
En buket liljer med en hilsen ud for Sidney Lees privatadresse markerer, at der her er sket noget ganske alvorligt og tragisk. Foto: Kaspar Wenstrup
SE og HØR har været i kontakt med Sidney Lees familie, der ikke ønsker at udtale sig yderligere om realitystjernens dødsfald.
Familien takker dog for de mange hilsner, der er strømmet ind, efter nyheden om Sidney Lees alt for tidlige død kom frem mandag aften.
Ekstra Bladet fik mandag bekræftet af familien, at Sidney Lee var afgået ved døden.
Ifølge mediets oplysninger var politiet til stede, da realityfænomenet afgik ved døden. Sagen er derfor overgået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).