Reality17. maj 2022

SE og HØR på Sidneys stamsted på Bakken: - Han kom her for opmærksomheden

Realitystjernen Sidney Lee, som på tragisk og pludselig vis mistede livet mandag, hang ofte ud i spillehallerne på Dyrehavsbakken nord for København
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Michael Idemo, ejer af Mr. Muscle og Bakkens Legehus, putter en polet i Iron Maiden-flippermaskinen.

Øjeblikke efter brager et af metalbandets største hits ud af de skrattende højtalere på det, som Idemo forklarer, var nu afdøde Sidney Lees yndlingsmaskine.

– Han stillede sig op her og brugte dem mere som jukeboks end som flippermaskiner, fortæller Michael til SE og HØR, der besøger ham netop som hans spillehaller åbner tirsdag.

For mindre end tyve timer siden bekræftede Sidney Lees familie overfor Ekstra Bladet, at den 43-årige tv-kendis var afgået ved døden.

På Bakken fortæller flere ansatte, at de ofte så Sidney Lee på forlystelsesstedet, når det var sommer og højsæson.

Mr. Muscle – som Sidney Lees foretrukne spillehal kaldes - er udstyret med airhockey, racerspil, klo- og armlægningsmaskiner. Ejeren fortæller videre, at Lee tit tog plads i indgangen, hvor han nonchalant stod og nød opmærksomheden.

For lige netop opmærksomhed var han garanteret på Bakken.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/image4_3.jpeg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Sidney puttede mønt i Iron Maiden-maskinen. Men mest for at få festen i gang.
(Foto: Kaspar Wenstrup)

– Han havde spillemaskiner derhjemme. Det fortalte han mig. Så han kom ikke her for bare at spille. Han nød opmærksomheden, og han fik også meget af den herude, siger Michael Idemo, der ellers ikke ønsker at kommentere direkte på Sidneys pludselige død.

– Det er trist. Men jeg vil gerne i respekt for familien undlade at udtale mig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her hang Sidney ofte ud op til sin død i maj 2022. Hos Mr. Muscle på Bakken, hvor han spillede på maskinerne og nød opmærksomheden 
Her hang Sidney ofte ud op til sin død i maj 2022. Hos Mr. Muscle på Bakken, hvor han spillede på maskinerne og nød opmærksomheden
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Den lille spillehal Mr. Muscle var et sted, som Sidney elskede at besøge.
(Foto: Kaspar Wenstrup)

Han vil dog gerne fortælle, at Sidney allerede havde frekventeret spillehallen Mr. Muscle den indeværende Bakken-sæson, og at især unge mennesker var enormt begejstrede, når de opdagede realitystjernen stå og hænge ud ved maskinerne.

– Man kan vel godt kalde det hans scene?

– Ja, det var på mange måder en scene for ham, svarer Michael.

En anden ansat på Bakken – i skydeteltet overfor – fortæller til SE og HØR, at Sidney var der ”hele tiden”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/image1_4.jpeg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

(Foto: Kaspar Wenstrup)

En halvtreds meter nede af gaden med både forlystelser, spisesteder og tombolaer ligger beværtningen Ølgod.

Her havde de aldrig besøg af Sidney Lee, men de så ham ofte gå målrettet mod Mr. Muscle – som regel med en colaflaske i hånden.

– Han drak ikke øl. Det tror jeg slet ikke, han brød sig om. Men han gik med en flaske cola. Der har muligvis sommetider været noget andet end cola i, siger manden bag baren i Ølgod.

– Men han var virkelig god til at spille på flippermaskiner, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-33661.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Mandag mistede tv-kendissen Sidney Lee livet i en alder af 43. (Foto: Dan Mariegaard)

I skrivende stund ved vi stadig ikke, hvad Sidney Lee er død af.

Dog ved vi, at sagen er overgået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), da politiet var til stede, da Sidney afgik ved døden.

Sponsoreret indhold