Sarah Jessica Parker afslører: Har ikke talt med Chris Noth siden anklager om seksuelle krænkelser
Det var ikke bare et chok for seerne, da anklagerne mod Chris Noth om seksuelle krænkelser kom frem.
For “And just like that”-skuespillerne måtte også forholde sig til den bombe, der sprang.
Og for Sarah Jessica Parker har det altså indtil videre været et endegyldigt farvel til en skuespiller, hun i så mange år har dannet par med på skærmen.
- Jeg ved ikke engang, om jeg er klar til at tale om det, siger hun til The Hollywood Reporter, da hun bliver spurgt indtil anklagerne mod Chris Noth.
- Men jeg tror ikke… Jeg reagerede ikke som producer. Jeg skulle have arbejdet med det her, for jeg er bare… jeg er bare…, siger Sarah Jessica Parker, der er hovedproducent på serien “And Just Like That”.
Hun har i hvert fald ikke set noget til Mr. Big, siden anklagerne mod skuespilleren kom frem.
- Nej, svarer hun kort.
I december afviste Chris Noth anklagerne fra to kvinder, der overfor The Hollywood reporter stod frem. Han mente i stedet, at det var såkaldte “konsensuelle møder”.
Det var ikke nødvendigt for Sarah Jessica Parker at fyre sin kollega gennem mange år, han var nemlig allerede skrevet ud af serien, da Mr. Big døde af et hjerteanfald i seriens første afsnit, der blev vist kort inden anklagerne kom frem.