Kendte23. maj 2022

Afslører Kylie Jenner endelig navnet på sin søn her?

Sønnen kom til verden i februar, men det har ikke været nemt for Kylie Jenner og Travis Scott, der har haft lidt startvanskeligheder med navnet til den lille ny
Kylie Jenner
Kylie Jenner har muligvis afsløret, hvad hendes tre måneder gamle søn hedder.
 Foto: Xavier Collin/Image Press Agency / MEGA

Den 2. februar 2022 blev en lykkens dag for den 24-årige Kylie Jenner og kæresten, Travis Scott.

Her blev de nemlig forældre for anden gang, da deres lille søn kom til verden og dermed gjorde datteren Stormi til storesøster.

Få dage siden kunne makeup-mogulen afsløre, at den lille søn havde fået det stærke navn Wolf.

Men der var alligevel et eller andet ved navnet, som forældrene altså ikke kunne forene sig med. Så i marts afslørede hun, at sønnen altså ikke hed Wolf alligevel – men hun skrev ikke mere om, hvad parret så havde valgt at navngive ham.

Nu er fans dog overbeviste om, at hun har afsløret det.

I forbindelse med sin søster Kourtney Kardashians ekstravagante bryllupsweekend i Italien, kunne hun nemlig dele et billede på sin Instagram af sig selv og datteren Stormi.

Det er dog ikke billedet, der har fået fans til tasterne, men derimod teksten til billederne.

– Bare mig, Stormi og Coconut der rejser verden rundt sammen.

Selv Khloé Kardashian kunne putte mere brænde på bålet ved at kommentere: “Jeg elsker jer alle tre” samt “Coconut er alt for sød”.

Artiklen fortsætter under billedet

Det er dette opslag, som har fået flere fans til at tro, at Kylie Jenner har afsløret sønnens navn.
Det er dette opslag, som har fået flere fans til at tro, at Kylie Jenner har afsløret sønnens navn.
 Instagram

Fans er derfor ikke et sekund i tvivl om, at parrets tre måneder gamle søn har fået navnet Coconut.

Det er dog ikke alle, der synes, det er et smart navn, og flere sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også virkelig er sønnens navn, eller om det blot er et kælenavn.

Kylie Jenner har endnu ikke officielt be- eller afkræftet, om det er navnet, så det må tiden blot vise.

Sponsoreret indhold