Kendte25. maj 2022

Selena Gomez gentager massiv seriesucces: Se traileren til ny sæson af "Only Murders in the Building"

Popstjernen Selena Gomez fortsætter med at pleje skuespillerkarrieren i serien "Only Murders In the Building", der snart vender tilbage med ny sæson
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Selena Gomez spiller endnu en gang hovedrollen i anden sæson af "Only Murders in the Building".
 Video: Disney+

"Only Murders In the Building" var en af de mest undervurderede serier, der landede sidste år, og hvis du endnu ikke er hoppet med på bølgen, så bare rolig: Det er absolut ikke for sent.

I næste måned har serien nemlig premiere på sæson to på Disney+, og i den forbindelse har vi fået lov til at varme op med en spritny trailer til serien.

Meget tyder på, at seriens anden sæson samler op, hvor sæson et sluttede, og vores kære hovedpersoner - og yndlingspodcastværter ikke mindst - står derfor over for at være anklaget for mord.

Udover den amerikanske sangerinde Selena Gomez ("The Dead Don't Die") i hovedrollen som Mabel Mora, byder anden sæson af serien på et glædeligt gensyn med både Steve Martin ("Father of the Bride") i rollen som Charles-Haden Savage og Martin Short ("The Morning Show") i rollen som Oliver Putnam.

Selena Gomez, Steve Martin og Martin Short (th.) spiller hovedrollerne i den populære serie "Only Murders in the Building". 
Selena Gomez, Steve Martin og Martin Short (th.) spiller hovedrollerne i den populære serie "Only Murders in the Building".
 (Foto: Disney+)

Serien byder også på spændende besøg fra gæstestjerner som Amy Schumer ("Life & Beth"), Michael Rapaport ("Atypical"), Shirley Maclaine ("Terms of Endearment") og Amy Ryan ("Birdman").

I den nye trailer får vi også et lille kig på supermodellen Cara Delevingne ("Suicide Squad"), der gæster serien endnu en gang i rollen som Alice.

Sæson to af "Only Murders in the Building" har premiere den 28. juni på Disney+.

Se traileren til "Only Murders in the Building" sæson to øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold