Krimi25. maj 2022

Teitur dømt for voldtægt

Teitur Skoubos voldtægtssag endte onsdag ved middag
Teitur Skoubo til Reality Awards 2021
 Foto: Dan Mariegaard

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

"Thi kendes for ret, Teitur Skoubo kendes skyldig og straffes med 2 et halvt års fængsel."

Sådan lød dommen over realitystjernen, der onsdag ved middag blev dømt ved Retten i Odense.

- Tiltalte har forklaret, at skaderne stammer fra, at hun faldt ned af gulvet, men ud fra skadens karakter og undersøgelse af den forurettede, findes den årsag ret usandsynlig, lød begrundelsen yderligere.

- Skaderne tyder heller ikke på, at der er afgivet en lussing, da der ikke er mærker efter en finger. Hun har derimod forklaret, at han begyndte at slå ud af det blå, hvilket findes mere sandsynligt ud fra disse traumer. Det stemmer overens med håndballen eller knytnæveslag.

Stor uenighed

Forud for domsafsigelsen hørte vi procedurer fra anklagemyndigheden og forsvarsadvokaten.

Ikke overraskende var de dybt uenige om sagens beviser.

Sagens anklager mente, at den forurettede kvindes forklaring var yderst troværdig, fordi den var meget detaljeret og havde været den samme hele vejen igennem.

Forsvarsadvokat Rasmus Nikolaj Sølberg mente derimod, at hendes forklaring var utroværdig.

Den forurettede havde fjorten dage før episoden været til lægen, fordi hun oplevede blackouts. Det mente Rasmus Sølberg gav god mening, når man tænkte på, hvor svært hun havde ved at fortælle, hvad der skete lige efter episoden.

Patrick er lusket

Patrick Weber, der også er kendt fra "Paradise Hotel", var også et stort tema under dagens procedure fra anklagemyndigheden.

Den tidligere "Paradise"-deltager forklarede i mandags, at han forsøgte at få styr på situationen 28. november sidste år, og derfor blev i lejligheden for at hjælpe den forurettede kvinde.

Det var anklageren meget uenig i.

- På aftenen drager og støtter han forurettede, men hans formål har været et helt andet. Nemlig at redde Teitur fra situationen. Hvad er det for en situation, han skal redde Teitur fra?

- Det får mig til at konkludere, at Patricks troværdighed skal tages med et gran salt, slog anklageren fast.

2½ - 3 års fængsel

Anklagemyndigheden fortalte under proceduren, at de mener, at Teitur Skoubo skal straffes med fængsel i 2½-3 år.

Følger dommeren og domsmændene det råd, vil det også betyde, at realitystjernen skal ind og ruske tremmer.

Hans forsvarsadvokat var dog af en anden holdning. Han mente, ikke overraskende, at Teitur skulle frikendes for alle anklager, og at han ved en eventuel dom skulle straffes med maksimalt et års fængsel.

Ingen kommentarer

Som tiltalt får man altid muligheden for at komme med det sidste ord. Det fik Teitur også.

- Teitur har ingen kommentarer, lød det bestemt fra hans forsvarsadvokat Rasmus Nikolaj Sølberg.

Sponsoreret indhold