Medie: Teitur skal blive bag tremmer
Realitystjernen Teitur Skoubo skal blive bag tremmer, indtil landsretten har vurderet hans anke i voldtægtssagen.
Østre Landsret har netop besluttet, at varetægtsfængslingen står ved magt, skriver Ekstra Bladet.
Beslutningen kommer, efter han forleden fik to et halvt års fængsel for voldtægt.
Anklageren begrundede i byretten kravet om fængsling med, at Teitur har bopæl i udlandet, og at han derfor bør varetægtsfængsles, så der ikke var risiko for, at han ville flygte til udlandet.
Derudover mente anklageren også, at det vil krænke retsfølelsen, hvis Teitur kan gå ud af retten som en fri mand.
Teitur har gennem hele forløbet fastholdt, at han er uskyldig, og at der var tale om frivillig sex. Det mente anklageren og dommeren i byretten dog ikke.
Blandt andet blev der lagt vægt på, at det var tale om en kontaktvoldtægt, og at der blev slået flere gange fra den offentligt kendte person, der bør være et forbillede fra de unge.
Teiturs forsvarer har anket dommen til frifindelse. Det er uvist, hvornår ankesagen kan blive behandlet ved landsretten.