Kendte28. maj 2022

Caitlyn Jenner i chok: Ikke velkommen til Kravis-bryllup

Der var ganske enkelt ikke plads til Kourtney Kardashians forhenværende stedfar, Caitlyn Jenner, da der skulle afholdes bryllup i Italien
Kourtney Kardashian og Travis Barker blev gift til et storslået bryllup i Italien i maj. 
Kourtney Kardashian og Travis Barker blev gift til et storslået bryllup i Italien i maj.
 (Foto: Instagram/Travis Barker)

Det var en stor affære, da Kourtney Kardashian og Travis Barker for tredje gang sagde ja til hinanden til et storslået bryllup i Italien.

Gæstelisten var da utvovlsomt også sat efter Kardashian-standarder, som vi kender dem, men der var et familiemedlem, der som regel plejer at være inviteret, der altså måtte sidde over denne gang.

Kourtney Kardashians forhenværende stedfar, Caitlyn Jenner, var nemlig ikke inviteret til den festlige begivenhed, og det skulle eftersigende være kommet som noget af et chok fra den tidligere OL-stjerne.

- Hun er chokeret, lyder det fra Caitlyn Jenners team til PageSix efter ikke at have modtaget en invitation med posten.

Niksen biksen, Karen Blixen! Caitlyn Jenner fik ikke invitation til sin forhenværende steddatters bryllup i Italien. 
Niksen biksen, Karen Blixen! Caitlyn Jenner fik ikke invitation til sin forhenværende steddatters bryllup i Italien.
 (Foto: MEGA)

Årsagen er dog ikke, fordi der som sådan er noget drama mellem Jenner og Kardashian.

Ifølge TMZ er der ifølge Kourtney "no hard feelings". Der var ganske enkelt bare ikke plads til Caitlyn til det store bryllup.

Det er ikke første gang, at Caitlyn Jenner oplever at have fået sparket af Kardashian-familien.

Den 72-årige realitystjerne blev nemlig ikke tilbudt nogen kontrakt i forbindelse med den nye "The Kardashians"-serie, der havde premiere på Disney+ i sidste måned. Også er kom det som et "chok" for Jenner.

- Jeg elsker min familie, og jeg er spændt på at serien fortsætter. Men jeg var chokeret over at lære gennem pressen, at jeg var udelukket fra den nye serie, lød det fra Caitlyn på Twitter, da nyheden om, at hun ikke skulle medvirke i "The Kardashians" kom frem.

Caitlyn Jenner var gift med Kardashian-klanens leder Kris Jenner i 22 år. Hun er far til Kendall og Kylie Jenner, ligesom hun i mange år hjalp med at opdrage Kourtney, Khloé og Kim Kardashian.

Sponsoreret indhold