Krimi31. maj 2022
Lig er blevet identificeret: Det er ham
Sydøstjyllands Politi kan nu bekræfte, at der er tale om en 43-årig mand, der tidligere er blevet efterlyst
En 43-årig efterlyst mand er identificeret som den person, der blev fundet gravet ned i Vonsild.
Foto: presse-fotos.dkDet er liget af den 43-årige Michael Ejner Sengenbjerg Bodilsen, som torsdag 26. maj blev fundet gravet ned i Vonsild nær Kolding.
Det slår obduktionen fast, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den 43-årige mand blev efterlyst af familien den 7. maj 2022.
Tre personer, som kendte den 43-årige mand i forvejen, blev efter fundet fængslet i sagen.
Alle tre er sigtet for drabet på den 43-årige.
De nægtede sig skyldige ved grundlovsforhøret, skriver Sydøstjyllands Politi.