Carolines kæreste øger milliardformuen
Den tidligere baronesse Caroline Fleming har netop solgt sin andel af Valdemars Slot til sin søster.
Men salgssummen på 106.300.000 kr. er en dråbe i havet i forhold til de beløb, som Carolines kæreste - den århusianske forretningsmand Henrik Lind - opererer med.
Henrik Lind, 47, har netop offentliggjort regnskabet for Lind Invest og det viser, at det gik forrygende i 2021:
Indtjeningen før skat landede på næsten 2,3 mia. kr. I 2020 var tallet 1,4 mia. kr.
Efter skat bliver overskuddet 1,8 mia. kr.
Formuen i Lind Invest var ved udgangen af 2021 på over 8,5 mia. kr. Det svarer til en svimlende vækst på 1,8 mia. kr. i forhold til 2020.
Lind Invest donerer store beløb til velgørende formål - blandt andet til at få indvandrere og flygtninge i arbejde samt til indiske gadebørn.