Farvel, Sidney Lee: Begravet til Metallica
![Sidney Lee](https://imgix.seoghoer.dk/2022-06-02/20190525_kh_bu6q3183.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=394:221)
Masser af succes – og det, der hører til.
Sådan sang de 25-30 indbudte af Sidney Lees nærmeste, der forleden sagde farvel til den farverige tv-personlighed, hvis lys brændte alt for tidligt ud mandag den 16. maj.
For lige som hans liv var det, blev bandanafyrens begravelse i Holmens Kirkegårds kapel slet ikke som andres.
Et særligt menneske
I kapellet holdt Sidneys nærmeste familie følelsesladede taler.
![Sidney Lees begravelse](https://imgix.seoghoer.dk/2022-06-02/sid3.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
– Os, der kendte ham fra hans barndom, vidste, hvor særligt, specielt og på vrangen et menneske han var. Og derfor var det komplet surrealistisk for os, da resten af Danmark på meget kort tid kom på fornavn med min storebror, fortalte Troels Kjær Trier om livet med den syv år ældre bror, som han så uendeligt meget op til.
– Du var – om nogen – noget særligt. Tak fordi du var dig. Jeg elsker dig. Og jeg savner dig, sluttede han sin afsked med Sidney – eller Søren, som han hed, da de var børn og brugte timer foran Nintendoen eller gyserfilmene, som Lee viste sin alt for unge bror.
![Mitchel Nebelong og Sidney Lee](https://imgix.seoghoer.dk/2022-06-02/sh-13907.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Cult Shaker i graven
Til sidst blev kisten båret ud og sænket i jorden.
![Sidney Lees begravelse](https://imgix.seoghoer.dk/2022-06-02/sid4.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
– Det føltes meget naturligt, nu hvor det var Sidney, vi sagde farvel til, fortæller realitykollegaen Mitchel Nebelong, der var så god ven af Sidney Lee, at han var blandt de få, der fik lov at mindes den usædvanlige mand sammen med familien og Sidneys ekskæreste Mary-Ann.
– Det var en smuk begravelse. Der var ikke særlig mange, men det var vi også forberedt på, da det kun var for de allernærmeste. Der var måske 25-30 i alt, forklarer Mitchel.
Sidney Lee blev 43 år. Han døde mandag den 16. maj under omstændigheder, som endnu ikke er offentliggjort af familien, der også holdt begravelsen helt privat for at få fred til at sige deres sidste farvel uden deltagelse af de tusinder af mennesker, der på forskellige måder har kondoleret med det pludselige og alt for tidlige tab.