Viralt10. juni 2022

Skal man grine eller græde? Han både snaver og har sex med bilen

En 27-årig bilfanatiker er i et intimt forhold med sin bil. Den hedder Chase og er fra 1998
Skal du ha´ dyt i bamsen? nbsp;
Skal du ha´ dyt i bamsen?
 Youtube

“Mæ å min Kadett – mæ å min Kadett. Opel Kadett – den næ oltins numme jet!”

Sådan sang L: Ron: Harald tilbage i 1998, da hen fik sit gennembrud i Danmark.

Her var der ingen tvivl om, at rapperen var lidt gladere for sin bil end gennemsnittet.

Men selv om nummeret var at finde på albummet “Pornogangster”, så kan L: Ron: Harald alligevel ikke hamle op med 27-årige Nathaniel.

I hvert fald ikke når det kommer til forholdet mellem bil og ejer.

Amerikaneren er nemlig forelsket i sin bil.

Sådan rigtig forelsket!

Nathaniel er nemlig kæreste med sin røde Chevrolet Monte Carlo. Den hedder Chase og er 24 år gammel.

En af de mere vovede stillinger er, at jeg er nederst. Det kan han virkelig godt lide

Nathaniel, 27 år

Så det er altså lykkedes amerikaneren at score en yngre model.

De to mødte hinanden tilbage i 2005 ved en bilforhandler, og det var kærlighed ved første blik.

Nathaniel fortæller, at der opstod en gnist mellem ham og motoren øjeblikkeligt.

Han afslørede forholdet i en TLC-dokumentar om objektofili.

Den 27-årgie amerikaner er nemlig objektofil, og det er en betegnelse om personer, der udvikler et stærkt følelsesmæssigt og seksuelt forhold med en livløs genstand.

Det samme gælder for Sarah Rodo, som er i et seksuelt forhold med et fly.

Sex og samme musiksmag!

Interessen for biler har Nathan altid haft.

Det startede med, at han byggede modelbiler, da han var lille. Men han oplevede ikke ægte kærlighed, før han mødte Chase.

– For at være ærlig, så ved jeg ikke, hvorfor jeg føler, som jeg gør. Men jeg elsker simpelthen bare Chase, siger Nathaniel.

I dokumentaren løfter han også sløret for, hvordan de to er intime.

For selv om det kan synes svært, så holder parret sig ikke tilbage.

– Det, vi gør oftest, er, at jeg læner mig hen over hans motorhjelm og laver sådan nogle småting, som eksempelvis at presse mig op mod ham og så gnide mig op ad ham, siger han og fortsætter.

– En af de mere vovede stillinger er, at jeg er nederst. Det kan han virkelig godt lide. Det er virkelig specielt at elske med Chase.

Missionærstillingen er Chases favorit! 
Missionærstillingen er Chases favorit!
 Youtube

Det er ingen tvivl om, at Nathaniel i sin røde Chevrolet har fundet sit livs kærlighed.

Ikke nok med at de har sex sammen, så har de simpelthen også den samme musiksmag.

Det fortæller Nathaniel, der ikke kan undvære sin kæreste i mere end 24 timer.

Derfor har han dog også Chase som bagskærm på sin arbejdscomputer, da Chase jo er lidt svær sådan rigtig at tage med på arbejde.

Skulle du være mere nysgerrig på Nathaniel og Chases forhold, så kan du herunder nyde et udklip fra dokumentaren.

Sponsoreret indhold