"Årgang 0"-Rachel afslører: Har fået ny kæreste

Rachel Ellebye fra “Årgang 0” svæver rundt på en lyserød sky for tiden.
Den 22-årige TV 2-kendis har nemlig fundet et ny kæreste på Tinder, afslører hun over for ugebladet Her&Nu.
Kæresten hedder Nikola, og han er 24 år, fortæller Rachel til ugebladet. Hun afslører også, at parrets første date var et helt særligt sted: Nemlig hjemme hos hende.
– Jeg havde ikke lyst til at mødes på en café. Det kan hurtigt blive meget formelt. Så vi tog et glas vin og fik en god snak herhjemme i stedet, fortæller Rachel til Her&Nu og tilføjer, at hun og kæresten har mange ting til fælles:
– Hvis vi ser en film sammen, så kan vi snakke om den og lave jokes omkring den i flere uger efter. Derudover elsker vi begge at lave mad, og så kan vi også godt se fodbold sammen.
Rachel og Nikola mødte hinanden i december og blev kærester for omkring to måneder siden.
Før Nikola har Rachel været kærester med nordmanden Eirik og rumæneren Eduard.