Kristin Cavallari om Jay Cutlers skilsmissefest: – Jeg har festet i to år
Efter ti års forhold og syv års ægteskab besluttede Kristin Cavallari, 35, og den tidligere amerikanske fodboldspiller, Jay Cutler, 39, at lade sig skille i april 2020.
Siden da har parret kæmpet for at finde en løsning, som de begge kunne være med på, hvilket umiddelbart endeligt lykkedes for dem for nylig.
Afgørelsen faldt i ganske god jord hos især Jay Cutler, der siden kunne sætte ord på sin glæde i en episode af sin egen podcast: “Uncut with Jay Cutler”.
– Da afgørelsen faldt, holdt jeg en fest, lød det blandt andet fra ham.
Det fik siden Cavallari til at kommentere kækt tilbage, at hun ikke har lavet andet end at “feste de sidste to år”, da TMZ i weekenden fangede hende i Los Angeles lufthavn.
Artiklen fortsætter under billedet
Udover det ønskede smykkedesigneren dog ikke at kommentere yderligere på skilsmissen mellem hende og eksmanden, da de begge har skrevet under på at holde aftalen mellem dem.
Noget, som hun desuden kunne hentyde til, at Cutler altså allerede havde formået at overtræde med sine kommentarer i podcasten.
Det vides derfor endnu ikke med sikkerhed, hvorvidt parret er endegyldigt skilt, eller om de to fortsat arbejder på at blive enige om andre dele af deres skilsmisse.
Men trods en langvarig skilsmisse kunne Cutler i sin podcast desuden kommentere, at trods han ikke anbefaler andre at lade sig skille, så “lykkedes det” for ham og Cavallari at komme gennem det.
Parret annoncerede deres brud i april 2020, men kunne mere end et år senere bekræfte, at de to forsøgte at give deres forhold endnu en chance kort tid efter.
– Men der kunne jeg mærke, at gnisten bare ikke var der længere, lød det fra realitystjernen om den endelige beslutning.
Sammen har parret sønnerne Camden på ni år og Jaxon på otte samt datteren Saylor på seks år.