Lorenzo & Charlo er tilbage: Udgiver deres første sang
Det kan godt være, at der fra begyndelsen af dette års “X Factor” var delte meninger om de sang- danseglade brødre, der muligvis ikke var superoverbevisende i deres vokaler.
Og selv om de nåede igennem både hårde “X factor”-auditions og bootcamps, hvor de i øvrigt i første omgang blev sendt hjem for lynhurtigt at vende retur, så måtte Lorenzo & Charlo forlade sangkonkurrencen som nummer tre ved dette års liveshows.
Men deres exit fra TV 2-scenen har heldigvis ikke betydet et endegyldigt farvel til de to brødre og deres kærlighed til både musik og performance.
Og nu er den her så – brødrenes første single “Varm”.
Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …
Det er ikke kun Lorenzo & Charlo, der har nydt godt af at blive smidt ud af talentprogrammet. Tømreren Lasse har bestemt også gjort kometkarriere, efter “X Factor” slap ham fri.
Du kan høre Lorenzo & Charlos nye single på din foretrukne musiktjeneste.